Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
Psalmus David, in rememorationem de sabbato. Domine ne in furore tuo arguas me, neque in ira tua corripias me.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Quoniam sagittæ tuæ infixæ sunt mihi: et confirmasti super me manum tuam.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Non est sanitas in carne mea a facie iræ tuæ: non est pax ossibus meis a facie peccatorum meorum.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Quoniam iniquitates meæ supergressæ sunt caput meum: et sicut onus grave gravatæ sunt super me.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Putruerunt et corruptæ sunt cicatrices meæ, a facie insipientiæ meæ.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Miser factus sum, et curvatus sum usque in finem: tota die contristatus ingrediebar.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Quoniam lumbi mei impleti sunt illusionibus: et non est sanitas in carne mea.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Afflictus sum, et humiliatus sum nimis: rugiebam a gemitu cordis mei.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Domine, ante te omne desiderium meum: et gemitus meus a te non est absconditus.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Cor meum conturbatum est, dereliquit me virtus mea: et lumen oculorum meorum, et ipsum non est mecum.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Amici mei et proximi mei adversum me appropinquaverunt, et steterunt. Et qui iuxta me erant, de longe steterunt: et vim faciebant qui quærebant animam meam.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Et qui inquirebant mala mihi, locuti sunt vanitates: et dolos tota die meditabantur.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Ego autem tamquam surdus non audiebam: et sicut mutus non aperiens os suum.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Et factus sum sicut homo non audiens: et non habens in ore suo redargutiones.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Quoniam in te Domine speravi: tu exaudies me Domine Deus meus.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Quia dixi: Nequando supergaudeant mihi inimici mei: et dum commoventur pedes mei, super me magna locuti sunt.
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Quoniam ego in flagella paratus sum: et dolor meus in conspectu meo semper.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Quoniam iniquitatem meam annuntiabo: et cogitabo pro peccato meo.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Inimici autem mei vivunt, et confirmati sunt super me: et multiplicati sunt qui oderunt me inique.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Qui retribuunt mala pro bonis, detrahebant mihi: quoniam sequebar bonitatem.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Ne derelinquas me Domine Deus meus: ne discesseris a me.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Intende in adiutorium meum, Domine Deus salutis meæ.
