Salme 38

1 En Salme af David. Lehazkir.

[Psalm lal David] O LEUM GOD, nimet kaiyu in mulat lom!

2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

Kom kanteyuwi ke pisr nutum, Ac kom puokyuwi.

3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

Ke sripen kasrkusrak lom, nga muta in keok lulap; Monuk nufon mas ke sripen ma koluk luk.

4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Nga walomla in sronot lun ma koluk luk, Su arulana toasr nu sik in us.

5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Kinet keik pusrosr ac kulawi Ke sripen ma lalfon nga oru.

6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

Nga itungyuki ac kuruweni; Nga mwemelil ke len fon.

7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Arulana folla monuk ke mas luk Ac nga apkuran in misa.

8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

Nga totola ac arulana itungyuki; Insiuk keok na, ac nga sasaola ke ngal luk.

9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

O Leum, kom etu lah mea nga kena kac; Kom lohng sasao luk nukewa.

10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

Insiuk kihmkim, ku luk wanginla, Ac mutuk ohkla.

11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Mwet kawuk ac mwet tulan luk elos tila tuku apkuran nu yuruk Ke sripen ruf keik; Finne sou luk, elos tila fahsriyu.

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

Elos su suk in uniyuwi elos filiya kwasrip nu sik, Ac elos su kena akngalyeyu elos fahk mu elos ac kunausyula. Elos tiana tui in orek pwapa koluk lainyu.

13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

Nga oana sie mwet sulohngkas — nga tia ku in lohng, Nga oana sie mwet kofla kaskas, na nga tia kaskas.

14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

Nga oana mwet se su tia ku in topuk ma uh Ke sripen el tia ku in lohng.

15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Tusruktu nga lulalfongi in kom, O LEUM GOD, Kom, Leum God luk, fah topukyu.

16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Nikmet lela mwet lokoalok luk in engan ke nga sun mwe ongoiya; Nikmet lela elos in tungak ke nga ikori.

17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

Nga apkuran in ikori, Ac nga waiok pacl e nukewa.

18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Nga fahkak ma koluk luk; Tuh ma inge oru nga arulana fosrnga.

19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

Mwet lokoalok luk elos arulana ku in mano; Pukanten mwet srungayu ke wangin sripa.

20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Elos su folokin ma koluk ke ma wo Elos lainyu mweyen nga srike in oru ma suwohs.

21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

Nikmet sisyula, O LEUM GOD; Nikmet fahsr likiyu, God luk.

22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Kasreyu inge, O Leum su langoeyu!