Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
Mazmur Daud pada waktu mempersembahkan korban peringatan. TUHAN, janganlah menghukum aku dalam geram-Mu, dan janganlah menghajar aku dalam kepanasan murka-Mu;
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
sebab anak panah-Mu menembus aku, tangan-Mu telah turun menimpa aku.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Tidak ada yang sehat pada dagingku oleh karena amarah-Mu, tidak ada yang selamat pada tulang-tulangku oleh karena dosaku;
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
sebab kesalahanku telah menimpa kepalaku; semuanya seperti beban berat yang menjadi terlalu berat bagiku.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Luka-lukaku berbau busuk, bernanah oleh karena kebodohanku;
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
aku terbungkuk-bungkuk, sangat tertunduk; sepanjang hari aku berjalan dengan dukacita.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Sebab pinggangku penuh radang, tidak ada yang sehat pada dagingku;
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
aku kehabisan tenaga dan remuk redam, aku merintih karena degap-degup jantungku.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Tuhan, Engkau mengetahui segala keinginanku, dan keluhkupun tidak tersembunyi bagi-Mu;
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
jantungku berdebar-debar, kekuatanku hilang, dan cahaya matakupun lenyap dari padaku.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Sahabat-sahabatku dan teman-temanku menyisih karena penyakitku, dan sanak saudaraku menjauh.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Orang-orang yang ingin mencabut nyawaku memasang jerat, orang-orang yang mengikhtiarkan celakaku, memikirkan kehancuran dan merancangkan tipu daya sepanjang hari.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Tetapi aku ini seperti orang tuli, aku tidak mendengar, seperti orang bisu yang tidak membuka mulutnya;
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
ya, aku ini seperti orang yang tidak mendengar, yang tak ada bantahan dalam mulutnya.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Sebab kepada-Mu, ya TUHAN, aku berharap; Engkaulah yang akan menjawab, ya Tuhan, Allahku.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Pikirku: "Asal mereka jangan beria-ria karena aku, jangan membesarkan diri terhadap aku apabila kakiku goyah!"
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Sebab aku mulai jatuh karena tersandung, dan aku selalu dirundung kesakitan;
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
ya, aku mengaku kesalahanku, aku cemas karena dosaku.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Orang-orang yang memusuhi aku besar jumlahnya, banyaklah orang-orang yang membenci aku tanpa sebab;
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
mereka membalas yang jahat kepadaku ganti yang baik, mereka memusuhi aku, karena aku mengejar yang baik.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Jangan tinggalkan aku, ya TUHAN, Allahku, janganlah jauh dari padaku!
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Segeralah menolong aku, ya Tuhan, keselamatanku!
