Salme 38

1 En Salme af David. Lehazkir.

Mazmur Daud waktu mempersembahkan kurban peringatan. TUHAN, jangan menghukum aku dalam kemarahan-Mu, jangan menyiksa aku dalam kemurkaan-Mu.

2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

Panah-Mu menembus melukai tubuhku, tangan-Mu terasa berat menekan aku.

3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

Aku sakit parah karena kemarahan-Mu; tak ada yang sehat pada tubuhku karena dosaku.

4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Aku tenggelam dalam banjir kesalahanku, beban dosaku terlalu berat bagiku.

5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Luka-lukaku bernanah dan berbau busuk, karena aku telah berlaku bodoh.

6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

Aku tertunduk dan terbungkuk, sepanjang hari aku murung dan sedih.

7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Demam membakar tubuhku, tak ada yang sehat pada badanku.

8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

Aku remuk-redam dan kehabisan tenaga, aku merintih karena hatiku resah.

9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

TUHAN, Engkau tahu segala keinginanku, keluh kesahku tidak tersembunyi bagi-Mu.

10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

Jantungku berdebar-debar, tenagaku hilang, mataku sudah menjadi pudar.

11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Handai-taulanku menghindar karena penyakitku, bahkan kaum kerabatku menjauhi aku.

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

Orang yang ingin membunuh aku memasang jerat bagiku; yang ingin mencelakakan aku mengancam hendak menumpas aku.

13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

Tetapi aku seperti orang tuli yang tidak mendengar, seperti orang bisu yang tidak bicara.

14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

Sungguh, aku seperti orang yang tidak mendengar, dan karena itu tidak membantah.

15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Tetapi aku berharap kepada-Mu, ya TUHAN, dan Engkau, TUHAN Allahku, menjawab aku.

16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Jangan biarkan musuhku senang melihat kesusahanku, jangan biarkan mereka membual bila aku goyah.

17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

Aku hampir saja jatuh, terus menerus aku kesakitan.

18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Aku mengakui dosa-dosaku; hatiku cemas memikirkan kesalahanku.

19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

Orang-orang yang memusuhi aku banyak dan kuat, mereka membenci cara hidupku.

20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Orang yang membalas kebaikan dengan kejahatan memusuhi aku karena aku melakukan yang baik.

21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

Ya TUHAN, jangan meninggalkan aku, jangan jauh daripadaku, ya Allahku.

22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Datanglah segera menolong aku, ya TUHAN penyelamatku.