Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
O Yahweh, saannak a tubngaren iti ungetmo; saannak a dusaen iti pungtotmo.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Ta sinugatnak dagiti panam; ken italtalmegnak dagiti imam.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Masakit ti entero a bagik gapu iti ungetmo, saan a nasalun-at dagiti tulangko gapu iti basolko.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Ta linapunosnak dagiti kinadakesko; nadagsenda unay nga awitko.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Agnunog ken bumangsit dagiti sugatko gapu kadagiti minamaag a basbasolko.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Nagdumog ken naibabainak iti inaldaw; agdungdung-awak nga agmalmalem.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Ta inabaknak ti bain, ket agsaksakit ti entero a bagik.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Agpipikel ken agkakapsutak; agasugak gapu iti ut-ot ti pusok.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
O Apo, maawatam dagiti tarigagay ti kaunggan ti pusok, ket saan a mailemmeng kenka dagiti as-asugko.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Agkebbakebba ti pusok, agkakapsutak, ken aglidem ti panagkitak.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Inadaywannak dagiti gagayyem ken kakaduak gapu iti kasasaadko; saandak nga asitgan dagiti kaarrubak.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Agipakat kadagiti silo para kaniak dagiti agpanggep iti biagko. Agmalmalem nga agsasao kadagiti makadadael ken makaallilaw a sasao dagiti agtarigagay a mangdangran kaniak.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Ngem siak, kaslaak maysa a tuleng a tao nga awan pulos mangngegna; kaslaak maysa nga umel a tao nga awan pulos maibagana.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Kaslaak maysa a tao a saan a makangngeg ken awan maisungbatna.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Awan duadua, nga urayenka, O Yahweh; sumungbatka, Apo a Diosko.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Ibagak daytoy tapno saandak a pagkakatawaan dagiti kabusorko. No maikaglis ti sakak, agaramidda kadagiti nakaam-amak a banbanag kaniak.
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Ta dandaniakon maitublak, ket kanayon nga agsagsagabaak.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Ipudnok ti basolko; maseknanak iti nagbasolak.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Ngem adu dagiti kabusorko, adu dagiti gumurgura kaniak nga awan gapgapuna.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Sinubadanda iti kinadakes ti kinaimbagko; pabpabasolendak uray no ikalikagumko ti nasayaat.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Saannak a panawan, O Yahweh; a Diosko, saanka nga umadayo kaniak.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Darasem ti umay a tumulong kaniak, O Apo, a salakanko.
