Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
Abụ Ọma Devid. Arịrịọ. Biko, Onyenwe anyị, abarala m mba nʼiwe, maọbụ taa m ahụhụ mgbe iwe gị dị ọkụ.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Nʼihi na àkụ gị niile amapuola m ahụ, aka gị adakwasịkwala m, dịka ọ bụ ọkpọ.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Nʼihi oke iwe gị, ọ dịghị izuoke dị nʼime anụ ahụ; enweghịkwa m udo nʼime ọkpụkpụ m niile nʼihi mmehie m.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Mmetụta ikpe ọmụma m na-adakwasị m dịka ibu arọ nke dị arọ karịa m.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Ọnya m na-ere ure na-asọ oyi nʼihi mmehie enweghị uche m.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Abụ m onye a nyidara ma kwatukwaa nʼala ogologo ụbọchị niile, ana m agagharị nʼiru ụjụ.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Azụ na-egbu m mgbu nke ukwuu ahụ adịghịkwa m.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Ume ọbụla adịghịkwa nʼime. Adị m ka onye e gwepịara egwepịa. Ana m asụ ude nʼihi oke ihe mgbu nke obi.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
O Onyenwe m, ị maara agụụ niile nke na-agụ obi m; ịsụ ude m ezokwaghị ezo nʼebe ị nọ.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Obi na-alọ m mmiri, ike na-agwụkwa m, ìhè esitekwala nʼanya m pụọ.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Ndị m hụrụ nʼanya na ndị enyi m na-asọ m oyi nʼihi ọnya m, ndị agbataobi m na-anọ m ebe dị anya.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Ndị na-achọ igbu m na-esiri m ọnya, ndị ahụ chọrọ imerụ m ahụ na-ekwu maka ihe dakwasịrị m; ogologo ụbọchị niile ha na-agba izuzu aghụghọ.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Adị m ka onye ntị chiri, onye na-apụghị ịnụ ihe ọbụla, dịka onye ogbu, onye na-apụghị imeghe ọnụ ya.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Adịla m dịka onye na-anaghị anụ ihe, onye ọnụ ya apụghị ịsa okwu.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
O Onyenwe anyị, ana m eche gị; o Onyenwe m Chineke m, ị ga-aza.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Nʼihi na asịrị m, “Ekwela ka ha ṅụrịa ọṅụ nʼisi m; maọbụ bulie onwe ha elu nʼebe m nọ mgbe ụkwụ m na-agbuchapụ.”
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Nʼihi na lee, ana m achọ ịda ada. Anọkwa m nʼọnọdụ oke mgbu.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Ana m ekwupụta mmehie m; mmehie m na-ewute m.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Ndị iro m, ndị na-eme ihe ike dị ọtụtụ, ndị na-akpọ m asị, na-enweghị ihe m mere, bara ụba.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Ndị na-eji ihe ọjọọ akwụghachi m ezi ihe, na-ebo ebubo megide m nʼagbanyeghị na m na-achọ ime naanị ezi ihe.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
O Onyenwe anyị, ahapụkwala m; O Chineke m, anọkwala m ebe dị anya.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Bịa ọsịịsọ inyere m aka Onyenwe m na Onye nzọpụta m.
