Salme 38

1 En Salme af David. Lehazkir.

Youn Sòm David; tankou yon sonj memorab O SENYÈ, pa repwoche mwen nan kòlè Ou, ni fè m chatiman nan kòlè Ou k ap brile.

2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

Paske flèch Ou yo fin antre fon anndan m, epi men Ou fin peze m.

3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

Nanpwen anyen ki ansante nan chè m, akoz endiyasyon Ou. Nanpwen lasante nan zo m yo akoz peche mwen.

4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Paske inikite mwen yo fin monte sou tèt mwen. Tankou yon fado lou, yo peze twòp pou mwen.

5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Blesi mwen yo vin santi e anfle akoz foli mwen.

6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

Mwen fin koube nèt e bese anpil. Mwen ap fè doulè tout lajounen.

7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Paske ren mwen plen ak brile. Nanpwen anyen ansante nan chè m.

8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

Mwen pa kab santi anyen ankò. Mwen fin kraze nèt. Vwa m plenyen akoz kè m ajite.

9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

SENYÈ, tout volonte m devan Ou. Tout plent a vwa m yo pa kache a Ou menm.

10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

Kè m bat fò, fòs mwen kite m. Menm limyè a zye m, menm sa fin kite mwen.

11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Pwòch mwen yo avèk zanmi mwen yo kanpe nan distans akoz touman m. Fanmi m yo kanpe byen lwen.

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

(Sila) ki chache lavi m yo, ap prepare pyèj yo pou mwen. (Sila) ki chache fè m donmaj yo ap fè menas destriksyon. Y ap manniganse trayizon tout lajounen.

13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

Men mwen menm, tankou yon moun mouri, mwen pa tande; Epi se tankou yon bèbè, ki pa ouvri bouch li.

14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

Wi, mwen tankou yon nonm ki pa tande. E nan bouch mwen, pa gen repons.

15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Paske mwen mete espwa m nan Ou, O SENYÈ. Ou va reponn, O SENYÈ, Bondye mwen an.

16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Paske mwen te di: “Ke yo pa vin rejwi sou mwen. Pou lè pye m chape, pou yo ta vante tèt yo kont mwen.”

17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

Paske mwen prèt pou tonbe. Tristès mwen devan m tout tan.

18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Konsa, mwen konfese inikite mwen. Mwen ranpli avèk regrè akoz peche m.

19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

Men lènmi m yo plen kouraj e fò. Yo anpil ki rayi mwen san koz.

20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

(Sila) ki remèt mal pou byen yo se lènmi m akoz mwen swiv sa ki bon.

21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

Pa abandone m, O SENYÈ. O Bondye m nan, pa rete lwen m!

22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Fè vit pou ede mwen, O SENYÈ, delivrans mwen an!