< Salme 38 >
1 En Salme af David. Lehazkir.
Psaume de David, pour réduire en mémoire. Eternel, ne me reprends point en ta colère, et ne me châtie point en ta fureur.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Car tes flèches sont entrées en moi, et ta main s'est appesantie sur moi.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Il n'y a rien d'entier en ma chair, à cause de ton indignation; ni de repos dans mes os, à cause de mon péché.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Car mes iniquités ont surmonté ma tête, elles se sont appesanties comme un pesant fardeau, au-delà de mes forces.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Mes plaies sont pourries [et] coulent, à cause de ma folie.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Je suis courbé et penché outre mesure; je marche en deuil tout le jour.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Car mes aines sont remplies d'inflammation, et dans ma chair il [n'y a] rien d'entier.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Je suis affaibli et tout brisé, je rugis du grand frémissement de mon cœur.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Seigneur, tout mon désir est devant toi, et mon gémissement ne t'est point caché.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Mon cœur est agité çà et là, ma force m'a abandonné, et la clarté aussi de mes yeux: même ils ne sont plus avec moi.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Ceux qui m'aiment, et même mes intimes amis, se tiennent loin de ma plaie, et mes proches se tiennent loin de [moi].
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Et ceux qui cherchent ma vie, m'ont tendu des filets, et ceux qui cherchent ma perte, parlent de calamités, et songent des tromperies tout le jour.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Mais moi je n'entends non plus qu'un sourd, et je suis comme un muet qui n'ouvre point sa bouche.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Je suis, dis-je, comme un homme qui n'entend point, et qui n'a point de réplique en sa bouche.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Puisque je me suis attendu à toi, ô Eternel, tu me répondras, Seigneur mon Dieu!
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Car j'ai dit: [Il faut prendre garde] qu'ils ne triomphent de moi: quand mon pied glisse, ils s'élèvent contre moi.
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Quand je suis prêt à clocher; et que ma douleur est continuellement devant moi;
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Quand je déclare mon iniquité [et] que je suis en peine pour mon péché.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Cependant mes ennemis, qui sont vivants, se renforcent, et ceux qui me haïssent à tort se multiplient.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Et ceux qui me rendent le mal pour le bien, me sont contraires, parce que je recherche le bien.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Eternel, ne m'abandonne point; mon Dieu! ne t'éloigne point de moi.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Hâte-toi de venir à mon secours, Seigneur, qui es ma délivrance.