Salme 38

1 En Salme af David. Lehazkir.

`The salm of Dauid, to bythenke on the sabat. Lord, repreue thou not me in thi strong veniaunce; nether chastice thou me in thin ire.

2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

For thin arowis ben fitchid in me; and thou hast confermed thin hond on me.

3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

Noon helthe is in my fleisch fro the face of thin ire; no pees is to my boonys fro the face of my synnes.

4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

For my wickidnessis ben goon ouer myn heed; as an heuy birthun, tho ben maad heuy on me.

5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Myn heelid woundis weren rotun, and ben brokun; fro the face of myn vnwisdom.

6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

I am maad a wretche, and Y am bowid doun til in to the ende; al dai Y entride sorewful.

7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

For my leendis ben fillid with scornyngis; and helthe is not in my fleisch.

8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

I am turmentid, and maad low ful greetli; Y roride for the weilyng of myn herte.

9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

Lord, al my desire is bifor thee; and my weilyng is not hid fro thee.

10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

Myn herte is disturblid in me, my vertu forsook me; and the liyt of myn iyen `forsook me, and it is not with me.

11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

My frendis and my neiyboris neiyiden; and stoden ayens me. And thei that weren bisidis me stoden afer;

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

and thei diden violence, that souyten my lijf. And thei that souyten yuels to me, spaken vanytees; and thouyten gilis al dai.

13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

But Y as a deef man herde not; and as a doumb man not openynge his mouth.

14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

And Y am maad as a man not herynge; and not hauynge repreuyngis in his mouth.

15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

For, Lord, Y hopide in thee; my Lord God, thou schalt here me.

16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

For Y seide, Lest ony tyme myn enemyes haue ioye on me; and the while my feet ben mouyd, thei spaken grete thingis on me.

17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

For Y am redi to betyngis; and my sorewe is euere in my siyt.

18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

For Y schal telle my wickidnesse; and Y schal thenke for my synne.

19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

But myn enemyes lyuen, and ben confermed on me; and thei ben multiplyed, that haten me wickidli.

20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Thei that yelden yuels for goodis, backbitiden me; for Y suede goodnesse.

21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

My Lord God, forsake thou not me; go thou not awei fro me.

22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Lord God of myn helthe; biholde thou in to myn help.