Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
A Psalme of Dauid for remembrance. O Lord, rebuke mee not in thine anger, neither chastise me in thy wrath.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
For thine arrowes haue light vpon me, and thine hand lyeth vpon me.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
There is nothing sound in my flesh, because of thine anger: neither is there rest in my bones because of my sinne.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
For mine iniquities are gone ouer mine head, and as a weightie burden they are too heauie for me.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
My woundes are putrified, and corrupt because of my foolishnes.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
I am bowed, and crooked very sore: I goe mourning all the day.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
For my reines are full of burning, and there is nothing sound in my flesh.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
I am weakened and sore broken: I roare for the very griefe of mine heart.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Lord, I powre my whole desire before thee, and my sighing is not hid from thee.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Mine heart panteth: my strength faileth me, and the light of mine eyes, euen they are not mine owne.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
My louers and my friends stand aside from my plague, and my kinsmen stand a farre off.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
They also, that seeke after my life, laye snares, and they that go about to do me euil, talke wicked things and imagine deceite continually.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
But I as a deafe man heard not, and am as a dumme man, which openeth not his mouth.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Thus am I as a man, that heareth not, and in whose mouth are no reproofes.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
For on thee, O Lord, do I waite: thou wilt heare me, my Lord, my God.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
For I said, Heare me, least they reioyce ouer me: for when my foote slippeth, they extol themselues against me.
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Surely I am ready to halte, and my sorow is euer before me.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
When I declare my paine, and am sory for my sinne,
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Then mine enemies are aliue and are mightie, and they that hate me wrongfully are many.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
They also, that rewarde euill for good, are mine aduersaries, because I follow goodnesse.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Forsake me not, O Lord: be not thou farre from me, my God.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Haste thee to helpe mee, O my Lord, my saluation.
