Salme 38

1 En Salme af David. Lehazkir.

(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!