Salme 38

1 En Salme af David. Lehazkir.

Psalam. Davidov. Za spomen. Jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.

2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!

Strijele se tvoje u me zabodoše, ruka me tvoja teško pritisnu:

3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.

na tijelu mi ništa zdravo nema zbog gnjeva tvog, od grijeha mojih mira mi nema kostima.

4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

Zloće moje glavu su mi nadišle, kao preteško breme tište me.

5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Rane moje zaudaraju i gnjiju zbog bezumnosti moje.

6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;

Pogurih se sav i zgrčih, povazdan lutam žalostan.

7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Moji bokovi puni su ognjice, na tijelu mi ništa zdravo nema.

8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,

Iscrpljen sam i satrven posve, stenjem od jecanja srca svojega.

9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

O Gospode, sve su mi želje pred tobom, i vapaji moji nisu ti skriveni.

10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;

Srce mi udara silno, snaga me ostavlja i svjetlost vida očinjeg gasi se.

11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Prijatelji i drugovi od rana mojih uzmakoše, i moji najbliži stoje daleko.

12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;

Namještaju mi zamke oni koji mi život vrebaju, koji mi žele nesreću, propašću mi prijete i uvijek smišljaju prijevare.

13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.

A ja sam kao gluh i ništa ne čujem i, kao nijem, usta ne otvaram.

14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,

Postadoh k'o čovjek koji ne čuje i koji u ustima nema odgovora.

15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Jer u tebe se, o Jahve, uzdam, ti ćeš me uslišati, Jahve, Bože moj!

16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Rekoh: “Nek' se ne raduju nada mnom; kad mi noga posrne, nek' se ne uzdižu nada mnom!”

17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«

Jer umalo ne propadoh, i moja je bol svagda preda mnom.

18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

Bezakonje svoje ja priznajem i pun sam žalosti zbog grijeha svojega.

19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.

A koji su bez razloga protiv mene, moćni su, i mnogi su koji me mrze nepravedno.

20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Za dobro zlom mi uzvraćaju, protive mi se što tražim dobro.

21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.

O Jahve, ne ostavljaj me! Bože moj, ne udaljuj se od mene!

22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Požuri se meni u pomoć, Gospode, spase moj!