< Salme 38 >
1 En Salme af David. Lehazkir.
O Yahweh Pakai lung phatmo nan neilethuh hih in, nalunghan jeh in jong neijep hih in!
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Nathal changho kasunga akikam dentan, nakhuttum in neivo lhutan ahi.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Neilunghan khum jeh in katahsa pumpi hi anan, kachonset naho jeh in katahsa achip soh tai.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Kathepmo nan eilon khum in, agihdan poh jouhoi ahitapoi.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Ngolhoi tah a kana chonset jehin, kamaha anasetan auidoh leotai.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Kathoh gimna hin ei kong konsah tai, lung gim tah in nilhum kei in kavah len ahi.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Khosih pi kasunga meikong bangin a allin, eidammo sahtai.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Keima kalhasam in kapum in kagoi lhatai. Kalungthim natna a kon in kapeng pengin ahi.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Yahweh Pakai nangin ipi kangai chat ham nahei, nangin ka khoisatna jouse najai.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Kahaina hu alhasam tan katha beitai, chule kamit in jong kho amu tapoi.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Kangailut chengle kagol kapaiten kahivei hi akichaovin eidalha taove. Ka insung mite jengjong achomin aumtaovin ahi.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Hiche jeng a jong chun kagalmi ten kathi nading thang akam nalai uve. Kaman thahna ding toh gon anei un, nilhum keijin kathi nading agong taovin ahi.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Hinlah ken eikigih naho jouse chu kakijah mosah in, chuleh amasang uvah apaomo bangin thipbeh in kaumtai.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Imacha jahlouding kanom in chuleh donbutna jong donbutlou ding kanom e.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Ajeh chu O Yahweh Pakai nangma ngah jinga um a kahi. Nangin kataona neidonbut tei ding ahi O Yahweh Pakai Elohim ka Pathen.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Keima katao in, “kadougalte noise tah in eivetsah dan, kalhuhna a jong kitaisah dan.”
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Keima tanglouva kathohgim na-ah akichaipai ding kahitai.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Hinlah kachonset naho kaphong-doh in, ka nachonna ho chu kakisih behseh jenge.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Keiman dougal khohtah tah ho kanei e; amahon ajeh beihel in eidou ui.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Amahon thilpha kabol chu thilsen eilethuh un, chuleh thilpha kachepi jing jeh in eidouvun ahi.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
O Yahweh Pakai neidalhahih in Elohim ka Pathen kei a kon in um gamla hih behin,
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
O Yahweh Pakai eihuh hingpa hungloi in lang nei kithopin.