Salme 38
1 En Salme af David. Lehazkir.
David kah ngaidamnah Tingtoenglung Aw BOEIPA, na thinhul neh kai n'tluung boel lamtah na kosi neh kai n'toel boeh.
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Na thaltang loh kai dongah sap ha tlaeh tih na kut loh kai n'nan.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Nang kah kosi dongah ka pum he hlang la om voelpawh. Ka tholh dongah ka rhuh a sading pawh.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Kai kathaesainah loh ka lu hang khuk tih, kai ham hnophueih bangla a rhih loh n'nan.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Ka anglat dongah, ka boengha rhong tih rhim coeng.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Ka ngam paihaeh tangkik hil khohnin yungah kopang neh ka van.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Ka uen khaw boeih duih tih, ka pum he hlang la om voelpaawh.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Ka lungmit tih ka paep dongah, lungbuei phoenanah neh mat ka kawk.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Ka ngaihlihnah boeih he, ka Boeipa namah taengah ka hal tih, ka hueinah he namah taeng lamloh a thuh moenih.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Ka lungbuei a thimpom tih ka thadueng hnoeng. Te dongah ka mik khaw tueng pawh.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Ka tlohtat dongah ka lungnah ka paya rhoek loh saisai m'pai tak tih ka huiko khaw a hla lam ni a pai uh coeng.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Ka hinglu aka mae rhoek loh n'hlaeh tih, kai yoethae puei ham aka tlap rhoek loh a talnah te a thui uh. Te dongah hlangthai palat rhoek loh hnin at puet n'taeng uh.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Tedae kai tah hnapang bangla ka ya voelpawt tih olmueh loh a ka a ang pawt bangla ka om.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Te dongah aka ya thai pawt tih a ka ah toelthamnah aka om pawt hlang bangla ka om.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
BOEIPA nang dongah ka hangdang tih nang loh nan doo bitni ka Boeipa ka Pathen aw
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Te dongah, “Ka kho he a paloe vaengah kai n'kohah thil uh tih kai soah pomsang uh ve,” ka ti.
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Cungdonah ham ka tawn uh tih ka nganboh loh kamah taengah om taitu.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Te dongah kai kathaesainah te ka doek. Kamah kah tholhnah dongah ka mawn.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Tedae ka thunkha rhoek kah hingnah tah ting tih a honghi dongah ka lunguet loh pungtai.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Te dongah a then te a thae neh aka thuung rhoek loh kai n'khingkhoek vaengah a then te kamah loh ka vai rhoela ka vai.
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Ka BOEIPA Pathen aw, kai n'hno boel lamtah kai taeng lamkah n'lakhla tak boeh.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Kai bomkung la ha tawn uh laeh ka loeihnah Boeipa.
