Salme 37

1 Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

Dawut yazghan küy: — Yamanliq qilghuchilar tüpeylidin özüngni köydürme, Nakeslerge heset qilma.

2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

Chünki ular ot-chöplerdek tézla üzüp tashlinidu, Yumran ösümlüklerge oxshash tozup kétidu.

3 Stol paa HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind paa Troskab,

Perwerdigargha tayan, tiriship yaxshiliq qil, Zéminda makanliship yashap, Uning wapa-heqiqitini ozuq bilip huzurlan.

4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attraar.

«Perwerdigarni xursenlikim» dep bilgin, U arzu-tilekliringge yetküzidu.

5 Vælt din Vej paa HERREN, stol paa ham, saa griber han ind

Yolungni Perwerdigargha amanet qil; Uninggha tayan, U choqum [tilikingni] ijabet qilidu.

6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

U heqqaniyliqingni nurdek, Adalitingni chüshtiki quyashtek chaqnitidu.

7 Vær stille for HERREN og bi paa ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Perwerdigarning aldida tinch bolup, Uni sewrchanliq bilen küt; Haramdin ronaq tapqan adem tüpeylidin, Yaman niyetliri ishqa ashidighan kishi tüpeylidin özüngni köydürme.

8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Achchiqingdin yan, ghezeptin qayt, Özüngni köydürme; U peqet séni yamanliqqa élip baridu.

9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier paa HERREN, skal arve Landet.

Chünki yamanliq qilghuchilar zémindin üzüp tashlinidu; Perwerdigargha telmürüp kütkenler bolsa, Zémin’gha igidarchiliq qilidu.

10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, saa er han der ikke.

: Közni yumup achquchila, rezil adem halak bolidu; Uning makanigha sepsélip qarisang, u yoq bolidu.

11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

Biraq yawash-möminler zémin’gha mirasliq qilidu, We cheksiz arambexshliktin huzurlinidu.

12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

Rezil adem heqqaniygha qest qilidu; Uninggha chishlirini ghuchurlitip xiris qilidu;

13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

Lékin Reb uninggha qarap külidu; Chünki [Reb] uning béshigha kélidighan künni köridu.

14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

Yawashlar we yoqsullarni yiqitish üchün, Yoli duruslarni qirip tashlash üchün, Reziller qilichini ghilipidin sughurup élip, Oqyasining kirichini tartip teyyarlidi.

15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

Lékin qilichi bolsa öz yürikige sanjilidu, Oqyaliri sunduruwétilidu.

16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Heqqaniylardiki «az», Köpligen yamanlarning bayliqliridin ewzeldur.

17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

Chünki rezillerning bilekliri sundurulidu; Lékin Perwerdigar heqqaniylarni yöleydu;

18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

Perwerdigar köngli duruslarning künlirini bilidu; Ularning mirasi menggüge bolidu.

19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

Ular éghir künlerde yerge qarap qalmaydu; Qehetchiliktimu ular toq yüridu.

20 Thi de gudløse gaar til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

Biraq reziller halak bolidu; Perwerdigar bilen qarshilashquchilar chimenzardiki gül-giyahdek tozup kétidu; Ular tügeydu; Is-tütündek tarqilip tügeydu.

21 Den gudløse laaner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

Rezil adem ötne élip qayturmaydu; Emma heqqaniy adem méhribanliq bilen ötne béridu;

22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

Chünki [Perwerdigar] rehmet qilghanlar zémin’gha ige bolidu, Biraq uning lenitige uchrighanlar üzüp tashlinidu;

23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, naar han har Behag i hans Vej;

Merdane ademning qedemliri Perwerdigar teripidindur; [Reb] uning yolidin xursen bolidu.

24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Haand.

U téyilip ketsimu, yiqilip chüshmeydu; Chünki Perwerdigar uning qolini tutup yölep turidu.

25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

Men yash idim, hazir qérip qaldim; Lékin heqqaniylarning tashliwétilgenlikini, Yaki perzentlirining nan tiligenlikini esla körgen emesmen;

26 han ynkes altid og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

U kün boyi merd-méhriban bolup ötne béridu; Uning ewladlirimu xelqqe beriket yetküzidu.

27 Vig fra ondt og øv godt, saa bliver du boende evindelig;

Yamanliqni tashlanglar, yaxshiliq qilinglar, Menggü yashaysiler!

28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

Chünki Perwerdigar adaletni söyidu, U Öz mömin bendilirini tashlimaydu; Ular menggüge saqlinidu; Lékin rezillerning ewladliri üzüp tashlinidu.

29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Heqqaniylar yer-jahan’gha ige bolidu, Ebedil’ebedgiche uningda makan tutup yashaydu.

30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

Heqqaniy ademning aghzi danaliq jakarlaydu; Uning tili adil hökümlerni sözleydu;

31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

Qelbide Xudaning [muqeddes] qanuni turidu; Uning qedemliri téyilip ketmes.

32 Den gudløse lurer paa den retfærdige og staar ham efter Livet,

Reziller heqqaniy ademni paylap yüridu; Ular uni öltürgüdek peytni izdep yüridu.

33 men HERREN giver ham ej i hans Haand og lader ham ikke dømmes for Retten.

Lékin Perwerdigar uni düshmenning changgiligha chüshürmeydu; Yaki hökümde uni gunahqa pütmeydu.

34 Bi paa HERREN og bliv paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

Perwerdigarni telmürüp küt, Uning yolini ching tutqin; U séning mertiwengni kötürüp, zémin’gha ige qilidu, Reziller halak qilin’ghanda, Sen buni körisen.

35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder —

Men rezil ademning zomigerlik qiliwatqinini kördüm, U xuddi aynighan baraqsan yapyéshil derextek ronaq tapqan.

36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

Biraq u ötüp ketti, Mana, u yoq boldi; Men uni izdisemmu, u tépilmaydu.

37 Vogt paa Uskyld, læg Vind paa Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

Mukemmel ademge nezer sal, Durus insan’gha qara! Chünki bundaq ademning axir köridighini arambexsh xatirjemlik bolidu.

38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gaar tabt.

Itaetsizler bolsa birlikte halak bolishidu; Ularning kélechiki üzülidu;

39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

Biraq heqqaniylarning nijatliqi Perwerdigardindur; U éghir künlerde ularning küchlük panahidur.

40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

Perwerdigar yardem qilip ularni saqlaydu; U ularni rezillerdin saqlap qutquzidu; Chünki ular Uni bashpanahi qilidu.