Salme 37

1 Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!

Av David. Vreidskast ikkje yver illgjerningsmennerne, harmast ikkje yver deim som gjer urett!

2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

For liksom gras vert dei brått avskorne, og som grøne urter visnar dei burt.

3 Stol paa HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind paa Troskab,

Lit på Herren og gjer det gode, bu i landet og legg vinn på truskap!

4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attraar.

Og hugnast i Herren, so skal han gjeva deg det som ditt hjarta ynskjer.

5 Vælt din Vej paa HERREN, stol paa ham, saa griber han ind

Gjev Herren din veg i vald, og lit på honom! Han skal gjera det;

6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.

og han skal lata di rettferd ganga fram som ljoset, og din rett som middagsklåren.

7 Vær stille for HERREN og bi paa ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.

Ver still for Herren og stunda på honom! Vreidast ikkje yver den som hev lukka på sin veg, den mannen som legg upp meinråd!

8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.

Haldt deg frå vreide, lat harm fara, vreidast ikkje, det er berre til å gjera ilt!

9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier paa HERREN, skal arve Landet.

For illgjerningsmenner skal verta utrudde, men dei som ventar på Herren, dei skal erva landet.

10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, saa er han der ikke.

Og um ei liti stund er den ugudlege ikkje til, og legg du merke til hans stad, so er han der ikkje.

11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

Men dei spaklyndte skal erva landet og hugnast ved mykjen fred.

12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;

Den ugudlege tenkjer upp vondt imot den rettferdige og skjer tenner imot honom.

13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

Herren lær åt honom; for han ser at hans dag kjem.

14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;

Dei ugudlege dreg sverdet og spenner sin boge til å fella den arme og fatige og myrda deim som fer ærleg fram.

15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.

Deira sverd skal ganga inn i deira eige hjarta, og deira bogar verta brotne sund.

16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;

Betre er det vesle den rettferdige hev, enn mykje gods hjå mange ugudlege.

17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

For armarne vert brotne på dei ugudlege, men Herren styd dei rettferdige.

18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;

Herren kjenner dei dagar dei ulastande skal liva, og deira arv skal vara til æveleg tid.

19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.

Dei skal ikkje verta til skammar i den vonde tid, og i hungers dagar skal dei verta mette.

20 Thi de gudløse gaar til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

For dei ugudlege skal ganga til grunnar, og Herrens fiendar som blomeskrud på engjar; dei kverv som røyk, kverv burt.

21 Den gudløse laaner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;

Den ugudlege låner og gjev ikkje att, men den rettferdige gjer miskunn og gjev.

22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

For dei han velsignar, skal erva landet; men dei han forbannar, skal verta utrudde.

23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, naar han har Behag i hans Vej;

Herren gjer ein manns steg faste, og han hev hugnad i hans veg.

24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Haand.

Når han fell, vert han ikkje støypt til marki; for Herren styd hans hand.

25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;

Eg hev vore ung og vorte gamall, men aldri hev eg set den rettferdige forlaten eller hans born beda um brød.

26 han ynkes altid og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.

Heile dagen gjer han miskunn og låner ut, og hans born vert velsigna.

27 Vig fra ondt og øv godt, saa bliver du boende evindelig;

Vik frå det vonde og gjer det gode, so vert du æveleg buande i landet.

28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

For Herren elskar rett og forlet ikkje sine trugne; til æveleg tid vert dei haldne uppe; men avkjøme av ugudlege vert utrudt.

29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Dei rettferdige skal erva landet og bu i det til æveleg tid.

30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;

Rettferdig manns munn andar visdom, og hans tunga taler det som rett er.

31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.

Hans Guds lov er i hans hjarta, hans stig er ikkje ustøde.

32 Den gudløse lurer paa den retfærdige og staar ham efter Livet,

Dei ugudlege lurer på den rettferdige og søkjer å drepa honom.

33 men HERREN giver ham ej i hans Haand og lader ham ikke dømmes for Retten.

Herren yvergjev honom ikkje i hans hand og fordømer honom ikkje, når han vert dømd.

34 Bi paa HERREN og bliv paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

Venta på Herren og haldt deg på hans veg! so skal han upphøgja deg til å erva landet; du skal sjå på at dei ugudlege vert utrudde.

35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder —

Eg såg ein ugudleg ovrikjen mann, og han breidde seg ut som eit heimevakse tre med sitt grøne lauv.

36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.

Men han gjekk burt, og sjå, han var ikkje meir, og eg leita etter honom, men han vart ikkje funnen.

37 Vogt paa Uskyld, læg Vind paa Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

Merk deg den ulastande mann, og sjå på den rett-tenkte, at freds mann hev ei framtid.

38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gaar tabt.

Men dei fråfalne vert alle saman utøydde, framtidi vert avskori for dei ugudlege.

39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;

Og frelsa for dei rettferdige kjem frå Herren, deira sterke vern i trengsels tid.

40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

Og Herren hjelper deim og friar deim ut, han friar deim frå dei ugudlege og frelser deim, for dei flyr til honom.