Salme 37
1 Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
3 Stol paa HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind paa Troskab,
Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attraar.
og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
5 Vælt din Vej paa HERREN, stol paa ham, saa griber han ind
Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
7 Vær stille for HERREN og bi paa ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier paa HERREN, skal arve Landet.
Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, saa er han der ikke.
Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
20 Thi de gudløse gaar til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
21 Den gudløse laaner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, naar han har Behag i hans Vej;
Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Haand.
Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
26 han ynkes altid og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
27 Vig fra ondt og øv godt, saa bliver du boende evindelig;
Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
32 Den gudløse lurer paa den retfærdige og staar ham efter Livet,
En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33 men HERREN giver ham ej i hans Haand og lader ham ikke dømmes for Retten.
Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
34 Bi paa HERREN og bliv paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder —
Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
37 Vogt paa Uskyld, læg Vind paa Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gaar tabt.
Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.
