Salme 37
1 Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
Kathutkung: Devit Thoenae kasaknaw kecu dawk lungmathoe hoi awm hanh awh. Payonnae kasaknaw hai ut awh hanh.
2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
Bangkongtetpawiteh, phokahring patetlah palang kamyai awh vaiteh, anhna kahring patetlah palang a due awh han.
3 Stol paa HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind paa Troskab,
BAWIPA kâuep nateh, hawinae hah sak haw. Ram thung awm nateh, yuemkamcunae hah hringkhaih.
4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attraar.
BAWIPA dawk konawm haw. Na lungngai e hah na poe han.
5 Vælt din Vej paa HERREN, stol paa ham, saa griber han ind
Na lamthung hah BAWIPA koe poe haw, ama kâuep haw, ama ni a sak han.
6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
Na lannae teh angnae patetlah tâcawt sak vaiteh, na kângingnae hah kanîthun patetlah ao sak han.
7 Vær stille for HERREN og bi paa ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
BAWIPA dawk kâhat nateh, lungsaw laihoi ring haw. Amamae lamthung dawk tânae kahmawtnaw kecu dawk thoseh, thoenae a noe e naw dawk a kâvoe awh kecu dawk thoseh, na lungmathout hanh.
8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
Na lungphuen sak hanh, lungkhueknae cettakhai haw. Lungmathoe hoi awm hanh. Hot ni teh, hawihoehnae koe doeh na hrawi.
9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier paa HERREN, skal arve Landet.
Bangtelah tetpawiteh, thoenae kasaknaw teh, raphoe lah ao awh han. Hatei, BAWIPA ka ngaihawi e naw ni, talai heh râw lah a coe awh han.
10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, saa er han der ikke.
Bangtelah tetpawiteh, tamikathoutnaw teh dongdengca dawk awm awh mahoeh toe. Bokheiyah, a onae hmuen koe kahawicalah na tawng han, hatei, awm mahoeh toe.
11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
Hatei, a lungkanem e ni talai râw a coe vaiteh, kapap e roumnae dawk a lunghawi awh han.
12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
Tamikathout ni tamikalan a youk teh, a hâkam a kata sin.
13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
Hatei, Bawipa ni tamikathout teh a panui sin. Bangkongtetpawiteh, ahnimae hnin ka tho hane hah a panue.
14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
Mathoe hoi kavoutthoupnaw kamlei sak hane hoi, kalan lah kahringnaw thei hanelah, tamikathoutnaw ni amamae tahloi sut a rayu awh teh, licung sut a sawn awh toe.
15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
Hatei, amamae tahloi teh amamae lung dawk kâen vaiteh, ahnimae licung teh khoe lah ao han.
16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
Tamikathout ni tawnta e hlak, tamikalan ni younca a tawn e ahawihnawn.
17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
Bangtelah tetpawiteh, tamikathout e kut teh khoe lah awm vaiteh, tamikalan e kut teh BAWIPA ni a kabawp han.
18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
BAWIPA ni tamikalannaw e hnin a panue pouh teh, a coe awh e râw teh a yungyoe kangning e doeh.
19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
Ahnimouh teh, atueng mathoe nahaiyah, yeirai phawt awh mahoeh. Takang tue nahaiyah, a von a paha awh han.
20 Thi de gudløse gaar til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
Hatei, tamikathout teh a kahma han. BAWIPA e tarannaw teh, ka sungren e phokahring patetlah kahmat awh vaiteh, hmaikhu lah a pâyam awh vaiteh a kahma awh han.
21 Den gudløse laaner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
Tamikathout niteh, a cawi e patho hoeh toe. Hatei, tamikalan niteh, a pahren teh a poe.
22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
Bangtelah tetpawiteh, yawhawi poe lah kaawmnaw ni talai râw a coe awh han. Thoebo lah kaawmnaw teh raphoe lah ao awh han.
23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, naar han har Behag i hans Vej;
Tamikalannaw e khoktabei teh BAWIPA ni a caksak teh, a ceinae lamthung hah a ngai pouh.
24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Haand.
A tâlaw nakunghai, poutnae koe phat mahoeh. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni ahnie kut a kuet pouh.
25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
Thoundoun lah ka o teh ka matawng toe. Tamikalan ceitakhai e ka hmawt boihoeh. A ca catounnaw kutdaw lah ao e ka hmawt boihoeh.
26 han ynkes altid og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
Ayâ a lungma teh, a cawi sak dawkvah, a ca catounnaw teh yawhawinae a coe awh.
27 Vig fra ondt og øv godt, saa bliver du boende evindelig;
Yonnae cettakhai nateh, hawinae sak nateh, hete ram dawk pou awm haw.
28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni kângingnae hah a lungpataw. A tamikathoungnaw cettakhai boihoeh. Lungmawng lah pou ao sak.
29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
Tamikalan ni ram heh râw lah a coe vaiteh, a thung vah kho pou a sak awh han.
30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
Tamikalan e pahni ni lungangnae lawk a dei teh, a lai ni kângingnae hah a pâpho.
31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
A Cathut e kâlawk teh a lungthin thung ao dawkvah, a cei toteh tâlaw mahoeh.
32 Den gudløse lurer paa den retfærdige og staar ham efter Livet,
Tamikathout ni tamikalan a pawp teh, thei hanelah ouk a tawng.
33 men HERREN giver ham ej i hans Haand og lader ham ikke dømmes for Retten.
Hatei, BAWIPA ni ahnie kut dawk tamikalan hah tâkhawng mahoeh. Lawkceng lah ao nakunghai yonpen lah awm mahoeh.
34 Bi paa HERREN og bliv paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
BAWIPA hah ring haw. A lamthung hah dawn haw. Hete ram coe hanelah, na tawmrasang han. Tamikathoutnaw koung raphoe lah ao e hah na hmu han.
35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder —
Tamikathout hoi tamitongthoenaw teh, ung e thingkung patetlah, hluthlut a naw awh e hah ka hmu toe.
36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
Hatei, a due teh, khenhaw! ahni teh awm hoeh toe. Bokheiyah, ka tawng eiteh, hmu hane awm hoeh toe.
37 Vogt paa Uskyld, læg Vind paa Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
Kuepnae hah pouk nateh, lannae hah lueplueppouk haw. Bangkongtetpawiteh, hmâ lah a coe hane teh, lungmawngnae doeh.
38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gaar tabt.
Hatei, tamikayonnaw teh, koung raphoe lah awm vaiteh, tamikathoutnaw ni a coe hane haiyah, raphoenae hah doeh.
39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
Tamikalan rungngangnae teh, BAWIPA koehoi doeh. Ahni teh runae tueng nah kânguenae im doeh.
40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
BAWIPA ni kabawm vaiteh, a rungngang han. Ama a kâuep dawkvah, tamikathoutnaw thung hoi a rasa teh ouk a rungngang.
