Salme 36
1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.
Načelniku godbe; pesem hlapca Gospodovega, Davida. Beseda pregrehe krivičnega je v srca mojega globočini: Pred očmi njegovimi ni strahu Božjega.
2 Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
Slepí se v svojih očéh, ko doseže krivico svojo, katero naj bi sovražil.
3 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
Besede ust njegovih so prazne in zvijačne; rabiti jenja razum, da bi delal dobro.
4 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
Ničemurnost misli v postelji svoji, stopa na pot, ki ni dobra: hudega ne zameta.
5 paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
Gospod, v nebesih je milost tvoja, zvestoba tvoja noter do gornjih oblakov.
6 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,
Pravica tvoja kakor največje gore, sodbe tvoje valovi veliki; ljudî in živali ohranjaš, Gospod.
7 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
Kako dražestna je milost tvoja, Bog, ko sinovi človeški pribegajo v senco peróti tvojih.
8 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
Preobilno se napolnjujejo z obilostjo hiše tvoje, in iz potoka svojih slasti jih napajaš.
9 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
Ker pri tebi je življenja vir, v svetlobi tvoji uživamo svetlobo.
10 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
Pomóli milost svojo njim, ki te spoznavajo, in pravico svojo pravičnim v srci.
11 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
Ne zadeni me prevzetnega noga, in roka krivičnih naj me ne zapelje, da zaidem.
12 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.
Ko padejo hudodelniki, zaženó se tako, da ne morejo vstati.
