Salme 36

1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.

In finem, servo Domini ipsi David. Dixit iniustus ut delinquat in semetipso: non est timor Dei ante oculos eius.

2 Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

Quoniam dolose egit in conspectu eius: ut inveniatur iniquitas eius ad odium.

3 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

Verba oris eius iniquitas, et dolus: noluit intelligere ut bene ageret.

4 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

Iniquitatem meditatus est in cubili suo: astitit omni viæ non bonæ, malitiam autem non odivit.

5 paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

Domine in cælo misericordia tua: et veritas tua usque ad nubes.

6 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,

Iustitia tua sicut montes Dei: iudicia tua abyssus multa. Homines, et iumenta salvabis Domine:

7 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

quemadmodum multiplicasti misericordiam tuam Deus. Filii autem hominum, in tegmine alarum tuarum sperabunt.

8 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

Inebriabuntur ab ubertate domus tuæ: et torrente voluptatis tuæ potabis eos.

9 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

Quoniam apud te est fons vitæ: et in lumine tuo videbimus lumen.

10 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

Prætende misericordiam tuam scientibus te, et iustitiam tuam his, qui recto sunt corde.

11 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

Non veniat mihi pes superbiæ: et manus peccatoris non moveat me.

12 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.

Ibi ceciderunt qui operantur iniquitatem: expulsi sunt, nec potuerunt stare.