< Salme 36 >

1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener.
2 Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne.
3 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.
4 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.
5 paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.
6 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,
Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.
7 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
8 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
9 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.
10 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys.
11 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet.
12 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.
Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.

< Salme 36 >