Salme 36

1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.

Zborovođi. Od sluge Jahvina Davida. Grešan je naum u srcu zlotvora, straha Božjega nema on pred očima.

2 Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

Sam sebi on laska suviše, grijeha svog ne vidi i ne mrzi.

3 thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

Riječi usta njegovih prijevara su i zlodjelo, za razumnost i dobro on više ne mari.

4 Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

Bezakonje smišlja na postelji svojoj, na opaku ostaje putu, od zla ne odustaje.

5 paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

Do neba je, Jahve, dobrota tvoja, do oblaka vjernost tvoja.

6 HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,

Pravednost je tvoja k'o Božji vrhunci, a sudovi tvoji k'o duboko more: ljude i stoku ti, Jahve, spasavaš.

7 din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

Kako li je dragocjena, Bože, dobrota tvoja, pod sjenu krila tvojih ljudi se sklanjaju;

8 hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

site se pretilinom Doma tvojega, potocima svojih slasti ti ih napajaš.

9 de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

U tebi je izvor životni, tvojom svjetlošću mi svjetlost vidimo.

10 thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

Zakrili dobrotom sve koji te štuju i pravednošću svojom sve koji su srca čestita.

11 Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

Neka me ne zgazi noga ohola, i ruka grešnika neka me ne goni.

12 Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.

Gle, padoše koji čine bezakonje: oboreni su da više ne ustanu.