Salme 35
1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Dawut yazghan küy: — I Perwerdigar, men bilen élishqanlar bilen élishqaysen; Manga jeng qilghanlargha jeng qilghaysen!
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Qolunggha sipar we qalqan alghin; Manga yardemge ornungdin turghaysen;
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«
Neyzini sughurup, méni qoghlawatqanlarning yolini tosqaysen; Méning jénimgha: «Men séning nijatliqingdurmen!» — dégeysen!
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Méning hayatimgha chang salmaqchi bolghanlar yerge qaritilip shermende bolghay; Manga qest eyligenler keynige yandurulup reswa bolghay.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,
Ular goya shamalda uchqan samandek tozup ketkey; Perwerdigarning Perishtisi ularni tarqitiwetkey!
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!
Ularning yoli qarangghu we téyilghaq bolghay, Perwerdigarning Perishtisi ularni qoghliwetkey!
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
Chünki ular manga orunsiz ora-tuzaq teyyarlidi; Jénimni sewebsiz élishqa ular uni kolidi.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Halaket tuydurmastin ularning béshigha chüshkey, Özi yoshurun qurghan torgha özi chüshkey, Halaketke yiqilghay.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
U chaghda jénim Perwerdigardin söyünidu, Uning nijatliq-qutquzushidin shadlinidu!
10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«
Méning hemme ustixanlirim: — «I Perwerdigar, kimmu Sanga tengdash kélelisun?» — deydu, — «Sen ézilgen möminlerni küchlüklerning changgilidin, Ézilgenler hem yoqsullarni ularni bulighuchilardin tartiwélip qutquzisen».
11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Yawuz, yalghan guwahchilar qopup, Xewirim bolmighan gunahlar bilen üstümdin shikayet qilmaqta.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Ular méning yaxshiliqimgha yamanliq qilip, Méni panahsiz yétim qilip qoyghanidi!
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Lékin men bolsam, ular késel bolghanda, Bözni yögep kiyiwaldim; Ularni dep roza tutup, özümni töwen qildim; Emdi duayim bolsa hazir baghrimgha yénip keldi!
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Men bu ishlardin dost yaki qérindishimning béshigha chüshken ishqa oxshash meyüslinip yürdum, Men öz anisigha haza tutqandek, béshimni sélip yürdüm.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;
Biraq men putliship ketkinimde, Ular xushal bolushup ketkenidi, Bir yerge jem boldi; Derweqe jem bolushup mushu zorawanlar manga qarshi chiqishti, Biraq xewirim yoq idi. Ular méni pare-pare qilish üchün toxtimay zerbe bérishti.
16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.
Xuddi bir chishlem poshkal üstide chaqchaq we talash qilghan xudasizlardek, Ular manga chishlirini ghuchurlitip xiris qilishti.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
I Reb, qachan’ghiche perwa qilmaysen? Jénimni ularning halakitidin qutquzghaysen, Méning birdinbir hayatimni [mushu] yirtquch shirlarning aghzidin tartiwalghaysen!
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
Zor jamaet arisida men Sanga teshekkür éytimen; Nurghunlighan xelq arisida Séni medhiyileymen.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Yalghan seweb bilen manga reqib bolghanlarni üstümdin shadlandurmighaysen; Mendin sewebsiz nepretlen’genlerni özara köz qisishturmighaysen!
20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
Ular dostane söz qilmaydu, Zémindiki tinchliqperwerlerge pitne-ighwa toqumaqta.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«
Ular manga qarap éghizini yoghan échip: «Way-way! Kütkünimizni öz közimiz bilen körüwalduq!» — déyishidu.
22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
I Perwerdigar, Sen bularni körüp chiqting, süküt qilmighaysen; I Reb, mendin Özüngni yiraqlashturmighaysen;
23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Qozghalghaysen, Men üchün höküm chiqirishqa oyghan’ghaysen, I méning Xudayim — Rebbim!
24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Méning ishim üstide öz heqqaniyliqing boyiche höküm chiqarghaysen, i Perwerdigar Xudayim; Ularni méning [ongushsizliqimdin] shadlandurmighaysen!
25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«
Ular könglide: «Wah! Wah! Ejeb obdan boldi!» — déyishmisun; Yaki: «Uni yutuwettuq!» — déyishmisun.
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Méning ziyinimdin xushal bolghanlar yerge qaritilip shermende bolghay; Méningdin özlirini üstün tutquchilarning kiyim-kéchiki xijalet we nomussuzluq bolsun!
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«
Méning heqqaniyliqimdin söyün’genler tentene qilip shadlansun! Ular hemishe: «Öz qulining aman-ésenlikige söyün’gen Perwerdigar ulughlansun!» — dégey.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Shu chaghda méning tilim kün boyi heqqaniyliqing toghruluq sözleydu, medhiyilerni yangritidu.
