Salme 35

1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Dawid dwom. Awurade wo ne wɔn a wɔne me di asi no nni asi; ko tia wɔn a wɔko tia me.

2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Fa wo nkatabo ne wʼakode; na sɔre bra bɛboa me.

3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«

Twe peaw ne abonnua wɔ wɔn a wɔtaa me no so. Ka kyerɛ me kra se, “Mene wʼagyenkwa.”

4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Wɔn a wɔpɛ sɛ wokum me no, ma wɔn anim ngu ase; wɔn a wɔbɔ me sɛe ho pɔw no, ma wɔmfa aniwu nsan wɔn akyi.

5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,

Ma wɔnyɛ sɛ ntɛtɛ a mframa bɔ gu wɔn a Awurade bɔfo repam wɔn no.

6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!

Ma wɔn akwan so nnuru sum na ɛso ɛnyɛ toro, na Awurade bɔfo ntaa wɔn.

7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Esiane sɛ wɔde ɔtan sum me afiri kwa, na wotuu amoa maa me a menyɛɛ wɔn hwee no nti

8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

ma ɔsɛe mmefu wɔn mu na ɔtan no a wɔde hintaw no nyi wɔn, na ma wɔnhwe amoa no mu nsɛe.

9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Afei me kra ani begye wɔ Awurade mu na wasɛpɛw ne ho wɔ ne nkwagye mu.

10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«

Me nipadua nyinaa bɛteɛ mu aka se, “Hena na ɔte sɛ wo, Awurade? Wugye ohiani fi ahoɔdenfo nsam, ne nea onni bi fi apoobɔfo nsam.”

11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Adansekurumfo sɔre; wobisa me nneɛma a minnim ho hwee ho asɛm.

12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Wɔde bɔne tua papa a meyɛ so ka na wɔma me kra yɛ basaa.

13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Nanso bere a wɔyaree no, mifuraa atweaatam na mede akɔnkyen brɛɛ me ho ase. Bere a me mpaebɔ ho mmuae nnya mmae no,

14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

mekɔɔ so twaa adwo, sɛnea meyɛ ma mʼadamfo anaa onuabarima. Mede awerɛhow sii me ti ase te sɛ nea meregyam me na.

15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;

Nanso bere a mihintiw no wɔde anigye boaa wɔn ho ano; afowfo twaa me ho hyiae a minnim, na wodii me ho nseku a wɔantwa so da.

16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.

Wɔde adwemmɔne dii me ho fɛw te sɛ nnipa a wonni nyamesu, wɔtwɛree wɔn se guu me so.

17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

Awurade, wobɛhwɛ wɔn akosi da bɛn? Gye me nkwa fi wɔn sɛe mu, gye me nkwa a ɛsom bo no fi saa gyata yi nsam.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Na mɛda wo ase wɔ guabɔ kɛse ase; wɔ nnipa dodow mu na mɛkamfo wo.

19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Mma mʼatamfo a wɔtan me kwa no nhwɛ me haw nserew. Mma wɔn a menyɛɛ wɔn hwee nanso wɔtan me no mmfa adwene bɔne mmu me anikyiw.

20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Wɔnnkasa asomdwoe so, na mmom, wɔde ntwatoso tia nnipa a wɔmpɛ wɔn ho asɛm wɔ asase yi so.

21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«

Wɔhwɛ me haw ka se, “Yiw! Yiw, yɛde yɛn ankasa ani ahu.”

22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Awurade, woahu na mmua wʼano. Ntwe wo ho nkɔ akyiri, Awurade.

23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Nyan, sɔre na bɛbɔ me ho ban! Ka bi ma me, me Nyankopɔn ne mʼAwurade.

24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Di mʼasɛm ma me wɔ wo trenee no mu, Awurade me Nyankopɔn; mma wɔnnhwɛ me haw nserew.

25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«

Mma wɔnnwene nka se, “Yiw, nea yɛpɛ ni!” anaa wɔnnka se, “Yɛanya no.”

26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Ma wɔn a wɔhwɛ me haw serew me wɔ mʼahohiahia mu no nyinaa anim ngu ase na wɔnyɛ basaa; ma wɔn a wodi me so akokurokosɛm no nhyɛ aniwu ne animguase atade.

27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«

Ma wɔn a wodi ahurusi wɔ me bembu ho no mfa anigye ne ahosɛpɛw nteɛ mu bere nyinaa mu; ma wɔnka se, “Momma Awurade so, ɔno na nʼani gye ne somfo yiyedi ho.”

28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

Me tɛkrɛma bɛka wo trenee, ne wʼayeyi, da mu nyinaa. Wɔde ma dwonkyerɛfo.