Salme 35

1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Ry Iehovà, atretréo o miatreatre ahio, mialia amo mifandrapak’ amakoo.

2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Andrambeso fikalan-defoñe naho fikala-meso, le miongaha hañolotse ahy.

3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«

Apontsoaño ty lefo’o naho i fekon’ aliy; hatreatrè’o o mañoridañ’ahikoo saontsio ami’ty fiaiko ty hoe: Izaho ro fandrombahañe azo.

4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Salatse naho po-asiñe o mipay ty fiaikoo; ampiambohò vaho ampimeñaro o mikilily hijoy ahikoo.

5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,

Ano ho kafo’e aolon-tioke eo, le hatao’ i anjeli’ Iehovày soike.

6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!

Ano haieñe naho halamañe ty fombà’ iareo, horidañe’ i anjeli’ Iehovày.

7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Tsy aman-taly ty nañetaha’iareo harato, tsy vente’e ty nihalien-koboñe ty fiaiko,

8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

Hivovò ama’e abey ty firotsahañe, le ho tsepahe’ i harato naeta’ey; vaho amy firotsahañey ty hivarinjonjoha’e.

9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Hirebek’ am’ Iehovà ty fiaiko, hirenge amy fandrombaha’ey.

10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«

Hanao ty hoe iaby o taolakoo: Ry Iehovà ia ty hambañ’ Ama’o? Mpandrombake o rarakeo amy maozatse te ama’ey; Eka, ty poie’e naho ty mpisotry amy mpamaok’ azey.

11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Mitroatse o mpitalily tsivokatseo, mañody ahy an-draha amoeako.

12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Valè’ iereo raty ty soa; mampioremeñe ty fiaiko.

13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Aa naho izaho, nisaron-gony te natindry iereo, nirè-batañ’aman-dilitse, fe nimpoly an-troko i halalikoy.

14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Nandenako hoe t’ie nirañeko ndra nirahalahiko; nidròdreke an-kontoke manahake te nandala rene.

15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;

Fe nirebeke iereo t’ie nikoletra, nifañosoñe, nifanontoñe hiatreatre ahy o mpamofoke alik’ amakoo, nandrimitse ahy avao tsy nitroatse;

16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.

hoe mpiteratera tsi-aman-Kake an-tsabadidake, ty ikodrita’ iareo nife;

17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

O Talè, pak’ ombia te hisamba avao? Avotsoro ami’ty fandrotsaha’ iareo ty troko; amo lionao ty fiaiko.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Andriañeko am-pivori-bey ao; mijejo azo am-balobohòk’ ao.

19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Lonike tsy hirebeha’ o rafelahiko tsy amam-poto’eo; tsy hipie maso amako o malaiñe ahy tsy aman-tali’eo.

20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Tsy mivolam-pilongoañe iereo, te mone mikilily volam-pitake amo mianjiñe an-tane atoio.

21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«

Eka ivañavaña’ iereo vava manao ty hoe: Hiy! Hiy! fa nitrea’ o maso’aio.

22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Nivazoho’o ry Iehovà, ko mianjiñe; ry Talè, ko mitòtse amako

23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Mitsekafa, mivañona hañomea’o to! Imbao i ahikoy ry Andrianañahareko naho Talèko.

24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Izakao ry Iehovà Andrianañahareko ty amy havantaña’oy; le ko apo’o hirebeha’ iereo.

25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«

Ko ado’o hanoe’e ty hoe an-troke: Hiry! ty fañiria’ay! ndra ty hoe: Fa nabea’ay.

26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Atraofo salareñe naho meñareñe o mitohàk’ amy haemberakoio; ampisikinen-kameñarañe naho inje o mirengèvok’ amakoo.

27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«

Hipoñak’ an-drebeke naho handia-taroba o mifale ami’ty halio tahikoo; hitolom-panao ty hoe: Onjono t’Iehovà, ry mpifale amy fanintsiña’ i mpitoro’eiy.

28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

Hitaroñe ty havantaña’o ty lelako, ty enge’o lomoñandro.