Salme 35
1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
huic David iudica Domine nocentes me expugna expugnantes me
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
adprehende arma et scutum et exsurge in adiutorium mihi
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«
effunde frameam et conclude adversus eos qui persequuntur me dic animae meae salus tua ego sum
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
confundantur et revereantur quaerentes animam meam avertantur retrorsum et confundantur cogitantes mihi mala
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,
fiant tamquam pulvis ante faciem venti et angelus Domini coartans eos
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!
fiat via illorum tenebrae et lubricum et angelus Domini persequens eos
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
quoniam gratis absconderunt mihi interitum laquei sui supervacue exprobraverunt animam meam
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
veniat illi laqueus quem ignorat et captio quam abscondit conprehendat eum et in laqueo cadat in ipso
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
anima autem mea exultabit in Domino delectabitur super salutari suo
10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«
omnia ossa mea dicent Domine quis similis tui eripiens inopem de manu fortiorum eius egenum et pauperem a diripientibus eum
11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
surgentes testes iniqui quae ignorabam interrogabant me
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
retribuebant mihi mala pro bonis sterilitatem animae meae
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
ego autem cum mihi molesti essent induebar cilicio humiliabam in ieiunio animam meam et oratio mea in sinum meum convertetur
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
quasi proximum quasi fratrem nostrum sic conplacebam quasi lugens et contristatus sic humiliabar
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;
et adversum me laetati sunt et convenerunt congregata sunt super me flagella et ignoravi
16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.
dissipati sunt nec conpuncti temptaverunt me subsannaverunt me subsannatione frenduerunt super me dentibus suis
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Domine quando respicies restitue animam meam a malignitate eorum a leonibus unicam meam
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
confitebor tibi in ecclesia magna in populo gravi laudabo te
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
non supergaudeant mihi qui adversantur mihi inique qui oderunt me gratis et annuunt oculis
20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
quoniam mihi quidem pacifice loquebantur et in iracundia terrae loquentes; dolos cogitabant
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«
et dilataverunt super me os suum dixerunt euge euge viderunt oculi nostri
22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
vidisti Domine ne sileas Domine ne discedas a me
23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
exsurge et intende iudicio meo Deus meus et Dominus meus in causam meam
24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
iudica me secundum iustitiam tuam Domine Deus meus et non supergaudeant mihi
25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«
non dicant in cordibus suis euge euge animae nostrae nec dicant devoravimus eum
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
erubescant et revereantur simul qui gratulantur malis meis induantur confusione et reverentia qui magna loquuntur super me
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«
exultent et laetentur qui volunt iustitiam meam et dicant semper magnificetur Dominus qui volunt pacem servi eius
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
et lingua mea meditabitur iustitiam tuam tota die laudem tuam
