Salme 35
1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
Ipsi David. Iudica Domine nocentes me, expugna impugnantes me.
2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
Apprehende arma et scutum: et exurge in adiutorium mihi.
3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«
Effunde frameam, et conclude adversus eos, qui persequuntur me: dic animæ meæ: Salus tua ego sum.
4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
Confundantur et revereantur, quærentes animam meam. Avertantur retrorsum, et confundantur cogitantes mihi mala.
5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,
Fiant tamquam pulvis ante faciem venti: et angelus Domini coarctans eos.
6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!
Fiat via illorum tenebræ et lubricum: et angelus Domini persequens eos.
7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
Quoniam gratis absconderunt mihi interitum laquei sui: supervacue exprobraverunt animam meam.
8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Veniat illi laqueus, quem ignorat: et captio, quam abscondit, apprehendat eum: et in laqueum cadat in ipsum.
9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
Anima autem mea exultabit in Domino: et delectabitur super salutari suo.
10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«
Omnia ossa mea dicent: Domine, quis similis tibi? Eripiens inopem de manu fortiorum eius: egenum et pauperem a diripientibus eum.
11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
Surgentes testes iniqui, quæ ignorabam interrogabant me.
12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
Retribuebant mihi mala pro bonis: sterilitatem animæ meæ.
13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
Ego autem cum mihi molesti essent, induebar cilicio. Humiliabam in ieiunio animam meam: et oratio mea in sinu meo convertetur.
14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
Quasi proximum, et quasi fratrem nostrum, sic complacebam: quasi lugens et contristatus sic humiliabar.
15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;
Et adversum me lætati sunt, et convenerunt: congregata sunt super me flagella, et ignoravi.
16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.
Dissipati sunt, nec compuncti, tentaverunt me, subsannaverunt me subsannatione: frenduerunt super me dentibus suis.
17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Domine quando respicies? restitue animam meam a malignitate eorum, a leonibus unicam meam.
18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
Confitebor tibi in Ecclesia magna, in populo gravi laudabo te.
19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
Non supergaudeant mihi qui adversantur mihi inique: qui oderunt me gratis et annuunt oculis.
20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
Quoniam mihi quidem pacifice loquebantur: et in iracundia terræ loquentes, dolos cogitabant.
21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«
Et dilataverunt super me os suum: dixerunt: Euge, euge, viderunt oculi nostri.
22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
Vidisti Domine, ne sileas: Domine ne discedas a me.
23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
Exurge et intende iudicio meo: Deus meus, et Dominus meus in causam meam.
24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
Iudica me secundum iustitiam tuam Domine Deus meus, et non supergaudeant mihi.
25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«
Non dicant in cordibus suis: Euge, euge, animæ nostræ: nec dicant: Devoravimus eum.
26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
Erubescant et revereantur simul, qui gratulantur malis meis. Induantur confusione et reverentia qui magna loquuntur super me.
27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«
Exultent et lætentur qui volunt iustitiam meam: et dicant semper: Magnificetur Dominus, qui volunt pacem servi eius.
28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
Et lingua mea meditabitur iustitiam tuam, tota die laudem tuam.
