Salme 35

1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

[Psalm lal David] LEUM GOD, lainulos su lainyu, Ac mweunelos su mweun lainyu!

2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Srukak mwe loeyuk ac mwe loang lom Ac fahsru moliyula.

3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«

Srukak osra ac tula in mweun nutum Ac lainulos su ukweyu. Wulema nu sik lah kom ac moliyula.

4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Lela tuh elos su suk in uniyu Elos in kutangyukla ac akmwekinyeyuk! Lela tuh elos su kinauk pwapa koluk in lainyu Elos in folokinyukla ac akfohsyeyukyak!

5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,

Lela tuh elos in oana loa su eng uh okla Ke lipufan lun LEUM GOD ukwalos.

6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!

Lela tuh inkanek lalos in lohsr ac musresre Ke lipufan lun LEUM GOD srunglulosi!

7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Elos filiya mwe kwasrip in sruokyu ke wanginna sripa, Ac elos pukanak luf loal tuh in sruokyu.

8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

Tusruktu kunausten ac fah sruokolosi meet liki elos etu; Elos ac fah sremla in kwasrip lalos sifacna Ac putatyang nu in kunausten.

9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Na nga ac fah engan ke sripen LEUM GOD; Nga ac fah engan mweyen El moliyula.

10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«

Ke insiuk nufon nga ac fah fahk nu sin LEUM GOD, “Wangin sie oana kom. Kom loangulosla su munas, liki elos su ku, Ac mwet sukasrup, liki poun mwet funmwet.”

11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Mwet koluk elos orek loh lainyu Ac akkolukyeyu ke ma koluk su wangin etu luk kac.

12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Elos folokin nu sik ma koluk ke ma wo, Ac forteya nunak luk.

13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

A ke elos mas, nga nuknukyang ke nuknuk in asor; Nga lafwekinyu sifacna ac tia eis mwe mongo; Nga kui nwe ten ke nga pre,

14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Oana ngan pre ke sie mwet kawuk luk, ku sie tamulel wiuk. Nga fahsr kui ke asor luk, Oana mwet se su asor ke nina kial sifacna.

15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;

A ke nga muta in ongoiya, elos nukewa engan Ac fahsreni in aksruksrukyeyu; Mwetsac elos puokyu Ac sringilyu.

16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.

Elos sracsralik nu sik ke kasrkusrak, Oana sie mwet funmwet el aksruksruki sie mwet sukapas.

17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

Leum, putaka kom ac suiyuwi ac tia kasreyu? Karinginyu liki mwet su orek lokoalok nu sik; Moliyula liki lion inge!

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Na nga fah fahk kulo nu sum in walil lun mwet lom; Nga ac fah kaksakin kom ye mutalos nukewa.

19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Nikmet lela mwet lokoalok luk, su kikiap, In engankin munas luk. Nikmet lela elos su srungayu ke wangin sripa In pwarkin asor luk.

20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Tuh elos tia kaskas in kulang; A elos kinauk kain in kikiap nukewa ke mwet su lungse suk misla.

21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«

Elos akkolukyeyu ac fahk, “Kut liye na ma kom oru!”

22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Tusruktu, LEUM GOD, kom liye na ma inge. Nikmet misla, Leum; Nik kom loesla likiyu.

23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Mukuiyak, O Leum God, ac kasreyu; Tuyak, Leum God luk, ac oru tuh nununku suwohs in wiyu.

24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

LEUM GOD, kom suwoswos, ke ma inge akkalemye lah wangin mwetik; Nikmet lela tuh mwet lokoalok luk elos in aksruksrukyeyu.

25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«

Nikmet lela elos in fahk insialos mu, “Kut kunausulla! Sun na pwaye lungse lasr!”

26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Finsrak tuh elos nukewa su engankin keok luk In arulana kutangyukla ac akfohsyeyukyak; Lela tuh elos su fahk mu elos wo likiyu In akmwekinyeyuk ac akpusiselyeyuk.

27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«

Lela tuh elos su wiyu lac, In sasa ke engan ac fahk, “LEUM GOD El fulatlana! El insewowo ke kutangla lun mwet kulansap lal.”

28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

Na nga ac fah fahkak ke suwoswos lom, Ac nga ac fah kaksakin kom len nufon.