Salme 35

1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Ra Anumzamoka nagri'ma mago zamarimpama hunontaza vahera mago krimpa hunozmantenka, ha'ma renantaza vahera ha'rezmanto.

2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Ha' kukenaka'a nehunka, hankoka'a erinka enka eme naza huo.

3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«

Navaririzama neaza vahera keveka'ane, karugru keveka'ane erisga hunka nezmahegena, kagu'vazigahue hunkama nehana nanekeka'agura antahineno.

4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Nahenaku'ma nenavaririza vahe'mokizmia zamatrege'za zamagazegu hiho. Nazeri haviza hunaku'ma antahintahima nehaza vahera zamazeri haviza huge'za zamagazegu hiho.

5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,

Ra Anumzamoka witi hona'ama hiaza hunka huharafu huzmatrege'za zahomo'ma hiaza hu'za Kagri ankero vahe'mo'za zamaretufe zamatreno.

6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!

Kama vanaza kana eri hanintiri nehunka, eri krarintege'za Ra Anumzamoka ankeromo'a zamarotago huno vino.

7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Nagra zamagrira zamazeri havizana osu'noanagi, zamagra karifu anaginte nante'naze. Nagra mago zana osu'noanagi zamagra nagri nazerinaku keri kafinte'naze.

8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

E'ina hu'negu atregeno zamazeri havizama huzamo'a antri hanazaza huno zamavatera ne-ena, nagri'ma nazerisie hu'zama anaginte'naza krifumo'a zamazerino. Nagri kerima kafinte'nazafi, zamagra'a tamiho.

9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

E'ina'ma hanage'na Ra Anumzamokagura tusi musenkase nehu'na, kagi'a erisaga hugahue, na'ankure Kagra naguranevazine.

10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«

Ra Anumzamoka ana maka nagu'areti hu'na kagia erisga hugahue. Ra Anumzamoka magore huno Kagrikna anumzana omani'ne. Hagi zamagra'ama zamaza huga osu vahe'mofo zantamine, zmunte omne vahe'mofo zantaminema musufama neseza zamazeri havizama nehazana iza zamaza hugahie.

11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Kezmifinti'ma vahe'ma zamazeri havizama hu vahe'mo'za, havige hu'za keaga hunenantaze. Nagra osu'noa hazenkegura kagra hazenke hu'nane hu'za havigea hunenantaze.

12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Knare navu'nava'ma huzmantoa zantera, havi zamavuzmava zanu nona hunentaze. E'ina'ma haza zamo higeno, nagu'amo'a tusi kna nehie.

13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Hianagi krima erizage'na nasunku hunezmante'na, atafa kukena hu'na manine'na kavera a'o hu'na ana nagamofona zamazama hananegura nunamuna hunezmantoanagi, ana nunamuni'arera nona nosane.

14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Nagra nagaku'ma hiaza hu'na zavira atenezmante'na, nenreranku'ma hiaza hu'na nasunkura hu'na zavira atenezmantoe.

15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;

Hianagi nagrama tanafa'ma hu'na mase'zama huge'za, muse nehu'za eme naregagi'naze. Hagi antahina ke'na osu'noa vahe'mo'za hara eme renenante'za huhaviza hunante vava nehaze.

16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.

Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama nehazaza hu'za zamagra kiza zokagoke hunenante'za zamavera aninkreki hu'naze.

17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

Ra Anumzamoka hago zazate mago zana huonante natranke'za amanara hu'za neaze. Hanki hankavematiza ha'ma hunentazana naguvazio. Laionimo'ma hiaza hu'za nahe'zama nehaza vahepintira nagu'vazio.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Ana'ma hananke'na rama'a mono kevuma atruma hanafina kagia ahentesga nehu'na, susu hunegante'na tusi'a vahekrerfama atruma hanafina nagra zagamera hu'na kagia erisga hugahue.

19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Hagi atregeno ha' vahe'nimo'za nagri'ma nazeri havizama nehaza zankura musena osiho. Ana nehunka zamatrege'za zamavaresrama hunenante'za amnezampima knama nenamiza vahe'mo'za rezavumira nehu'za nagi'zana oreho.

20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Zamagra zamarimpa fruma hu'za vahe'enema manisaza zankura keaga nosazanki, knare hu'zama zamagra'a erizante'ma vanoma nehaza vahe'ma zamahesaza keaga retro nehaze.

21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«

Zamagra zamagira reaka hu'za amanage hu'za havigea hunentaze, kagriku'ma tavuma anteta haketa vanoma nehunazana, meni tagri tavumo'a kageno eri fore hie.

22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Ra Anumzamoka kagra ama ana zana kenka antahinka hu'nananki, kea osura omanio. Ra Anumzanimoka Kagra natrenka afetera akohenka uomanio.

23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Ra Anumzanimoka otio! Otinka nahorakenka hara huo. Kagra Ra Anumzana nagri Anumza mani'nananki nagri kaziga antenka naguravazio.

24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Ra Anumzana nagri Anumzamoka nagra mago hazenkea osu'noanki, huama hunka zamasmio, na'ankure kagra fatgo hunka refko nehana ne' mani'nane. Hagi zamatrege'za hazenkefima unefrenuge'za ha' vahe'nimo'za nagi'zana oreho.

25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«

Zamatrege'za zamagu'afina hu'za agrikuma nehuna nera hago azeri haviza hu'ne hu'za osiho.

26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Hazenkefima mani'noge'zama musema nehu'za nagizama neraza vahera zamazeri haviza huge'za zamagazegu hiho. Zamavufga rama nehaza vahera zamazeri haviza huge'za, zamagazegu nehu'za zamagi omne vahe maniho.

27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«

Hianagi nagri'ma nahomanekaza vahera museza ante vitezmantege'za muse nehuza amanage hiho, Ra Anumzana agra marerisa Anumza mani'neankino eri'za vahe'amofona muse hunenteno asomura hunteno arimpa frua nemie hu'za hiho.

28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

Ana'ma hananke'na fatgo kavukvazana huama nehu'na, maka kna zagamera hu'na kagi'a ahentesga hugahue.