Salme 35

1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

O Yahweh, agtignayka a maibusor kadagiti agtigtignay a maibusor kaniak; gubatem dagiti manggubat kaniak.

2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Alaem ti bassit ken dakkel a kalasagmo; tumakderka ket tulongannak.

3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«

Usarem ti gayang ken panggubat a wasaymo a maibusor kadagiti mangkamkamat kaniak; ibagam iti kararuak, “Siak ti salakanmo.”

4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Maibabain ken madadael koma dagiti mangbirok iti biagko. Mapasanud ken matikaw koma dagiti agpanggep a mangdangran kaniak.

5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,

Agbalinda koma a kas taep a maiyangin, bayat iti panangpapanaw ti anghel ni Yahweh kadakuada.

6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!

Sumipnget ken gumalis koma ti dalanda, bayat iti panangkamat ti anghel ni Yahweh kadakuada.

7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Awan gapgapuna nga inwayatda ti iketda kaniak; awan gapgapuna a nagkalida iti abut para iti biagko.

8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

Un-unaan koma ida ti pannakadadael a saanda a mapakpakadaan. Tiliwen koma ida ti iket nga inwayatda. Matnagda koma iti daytoy, iti pakadadaelanda.

9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Ngem agrag-oak kenni Yahweh ken iti panangisalakanna.

10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«

Iti amin a pigsak, ibagak, “O Yahweh, siasino ti kas kenka, a mangis-ispal kadagiti maidaddadanes manipud kadagiti napigsa unay para kadakuada ken kadagiti nakurapay ken agkasapulan manipud kadagiti mangpadas nga agtakaw kadakuada?”

11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Tumakder dagiti saan a nalinteg a saksi; pabasolendak a siuulbod.

12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Sinubadandak iti dakes para iti naimbag. Agladladingitak unay.

13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Ngem, idi masakitda, nagkawesak iti nakersang a lupot; nagayunarak para kadakuada a nakadumog ti ulok a dimmanon iti barukongko.

14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Nagladladingitak a kasla gapu iti kabsatko; nakadumogak nga agdungdung-aw a kasla gapu iti inak.

15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;

Ngem idi naitibkolak, nagrag-oda ken naguummongda; naguummongda a maibusor kaniak, ket naklaatak kadakuada. Saandak a sinardengan a kinabkabil.

16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.

Linalaisdak nga awanan panagraem; pinagngaretngetda dagiti ngipenda kaniak.

17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

O Apo, kasano pay kabayag a buybuyaem? Ispalem ti kararuak manipud kadagiti makadadael a panangdarupda, ti biagko manipud kadagiti leon.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Ket iti dakkel a taripnong, agyamanakto kenka; iti nagbabaetan dagiti adu a tattao, agdayawakto kenka.

19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Saanmo nga ipalubos nga agrag-o kaniak dagiti manangallilaw a kabusorko; saanmo nga ipalubos nga ipatungpalda dagiti nadangkes a panggepda.

20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Ta saanda nga agsao iti kappia, ngem agpanunotda kadagiti makaallilaw a sasao a maibusor kadagiti adda iti dagami nga agbibiag iti kappia.

21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«

Ungapenda dagiti ngiwatda a maibusor kaniak; kinunada, “Ha, ha, nakita dagiti matami.”

22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Nakitam daytoy, O Yahweh, saanka koma nga agulimek; O Apo, saanka koma nga umadayo kaniak.

23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Agriingka ket ikaluyanak; O Diosko ken Apok, ikanawam ti ikalkalintegak.

24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

O Yahweh a Diosko, gapu iti kinalintegmo, Ikanawanak; saanmo nga ipalubos nga agrag-oda iti pannakaparmekko.

25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«

Saanmo nga ipalubos nga ibagada iti pusoda, “Aha, adda kadakami ti kayatmi.” Saanmo nga ipalubos nga ibagada, “Inalun-onmin isuna.”

26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Ibabain ken tikawem dagiti mayat a mangdangran kaniak. Makaluban koma iti pannakaibabain ken pannakadadael iti dayaw dagiti manguy-uyaw kaniak.

27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«

Agpukkaw koma iti rag-o ken agragsak dagiti umanamong iti ikalkalintegak; agtultuloy koma a kunada, “Madaydayaw koma ni Yahweh, isuna a maragsakan iti pagsayaatan ti adipenna.”

28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

Ket ibagak ti hustisiam ken agmalmalem nga idaydayawka.