Salme 35

1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

E HAKAKA, e Iehova, me na mea i hakaka me au: E paio oe me ka poe i paio mai ia'u,

2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

E lalau i ka palekaua a me ka uhikino, A e ku mai oe iluna i kokua no'u

3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«

Unuhi ae hoi oe i ka ihe a e keakea i ka poe alualu hewa mai ia'u: E olelo mai i kuu uhane, Owau no kou ola.

4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

E hoka a e hoohilahilaia ka poe i kii mai i ko'u uhane; E hoohuliia'ku lakou i hope, a e hoohokaia hoi na mea i kukakuka i ka ino no'u.

5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,

E like lakou me ka opala imua o ka makani, A e alualu ka anela o Iehova.

6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!

A pouli mai, a pahee hoi ko lakou alanui, A e alualu hoi ka anela a Iehova ia lakou.

7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

No ka mea, i ka hala ole, huua lakou i ka lakou upena no'u, Iloko o ka lua a lakou i eli ai no kuu uhane, i ka hala ole.

8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

E kau mai ka make ike ole ia maluna ona; A e hoohei ia ia iho kana upena i huna ai; Iloko o ua make la e haule iho ai oia.

9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

E hauoli ko'u uhane ia Iehova; E olioli no hoi i kona hoola ana.

10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«

E olelo aku no hoi ka'u mau iwi a pau, E Iehova, owai la ka mea like me oe? Ka mea i hoopakele i ka mea haahaa i ka mea i oi ka ikaika i kona, Oia hoi, o ka mea ilihune me ka nele i ka mea hao wale ia ia?

11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Ua ku iluna na hoike wahahee; Ua hookolokolo mai lakou ia'u ma na mea a'u i ike ole ai.

12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Ua uku mai lakou ia'u me ka hewa no ka pono, I haalele loa ia ko'u uhane.

13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Aka, owau nei la, i ko lakou mai ana, O ke kapa ino ka'u i aahu ai: A hookaumaha au i kuu uhane me ka hookeai, A ua hoi mai ka'u pule iloko o kuu poli iho.

14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Ua hele au me he mea la o ko'u hoaaloha, a o ko'u hoahanau paha ia: Ua kulou iho au me ke kaumaha, E like me ka mea kanikau no kona makuwahine.

15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;

Aka, i kuu oopa ana, olioli lakou, a akoakoa hoi, Oia hoi ua akoakoa ku e ia ia'u ka poe aki, aole hoi au i ike, Ua haehae mai lakou ia'u aole i noho malie.

16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.

Iwaena o na aia hoakaaka ma na ahaaina, Nau mai lakou i ko lakou mau niho ia'u.

17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

E ka Haku, pehea ka loihi o kou nana ana mai? E hoopakele i kuu uhane i ko lakou luku ana, A i ko'u makamae i na liona.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

E hoomaikai aku au ia oe iloko o ke anaina nui; E hoolea aku au ia oe iwaena o na kanaka lehulehu.

19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Mai noho a hauoli hewa mai ko'u mau enemi maluna o'u: A imo me ka maka ka poe inaina wale mai ia'u.

20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;

No ka mea, aole lakou i olelo ma ke kuikahi; Ua kukakuka lakou i na mea hoopunipuni ku e i na mea noho malie ma ka aina.

21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«

Oiaio, ua hoohamama loa lakou i ko lakou waha ia'u; I iho la lakou, Aia la! aia la! ua ike ko makou maka ia.

22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Oia kau i ike mai ai, e Iehova, mai hakanu oe, E ka Haku, mai noho a mamao aku ia'u.

23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

E paipai ia oe iho, e ala'e hoi e hoopono ia'u; Ma kuu mea e hakaka ai, e kuu Akua, e kuu Haku hoi.

24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

E hoopono mai ia'u, e Iehova kuu Akua, mamuli o kou pono; Mai noho a hauoli lakou maluna o'u.

25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«

Mai noho a olelo lakou iloko o ko lakou naau, Aia la! O ko makou makemake no ia: Mai noho a olelo lakou, Ua ale kakou ia ia.

26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

E hoka a e hoohilahila pu ia no hoi ka poe hauoli i ko'u poino; E hoaahuia me ka hilahila a me ka hoinoia ka poe haanui ku e mai ia'u.

27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«

E hooho i ka olioli a e hauoli hoi ka poe kokua i kuu pono; A e olelo mau lakou, E mahaloia'ku o Iehova, Ka mea i oluolu i ka pomaikai o kana kauwa nei.

28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

A e hai aku kuu alelo i kou hoopono ana, A i ka hoolea nou a po ka la.