Salme 35

1 Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,

Yon Sòm David Fè fòs SENYÈ, kont (sila) k ap sèvi ak fòs kont mwen yo. Goumen ak (sila) k ap goumen kont mwen yo.

2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,

Pran an men boukliye ak pwotèj la, epi leve kon sekou mwen.

3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«

Anplis rale lans ak rach batay la pou rankontre (sila) k ap kouri dèyè m yo. Pale ak nanm mwen “Se Mwen ki delivrans ou”!

4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,

Kite (sila) k ap chache lavi m yo vin wont e dezonere. Kite sa yo ki anvizaje mal pou mwen Vire do fè bak plen imiliyasyon.

5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,

Kite yo vin tankou pay nan van, avèk zanj SENYÈ a k ap pouse yo ale.

6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!

Kite wout yo plen avèk tenèb e vin glisan, Avèk zanj SENYÈ a k ap kouri dèyè yo.

7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Paske san koz, yo te kache pèlen yo pou mwen. San koz, yo te fouye yon fòs pou nanm mwen.

8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

Kite l fin detwi nèt san l pa konnen. Kite pèlen ke li te prepare a, kenbe li menm. Kite l tonbe nan destriksyon sa a.

9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Nanm mwen va rejwi nan SENYÈ a. Li va leve wo nan delivrans Li.

10 alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«

Tout zo m menm va di: “SENYÈ, se kilès ki tankou Ou menm? Kilès ki delivre aflije yo nan men a (sila) ki twò fò pou li yo? Wi, ak aflije e malere yo k ap soti nan men a (sila) menm k ap vòlè yo?”

11 Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;

Fo temwen sovaj yo leve. Yo mande mwen bagay ke m pa menm konnen.

12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.

Yo remèt mwen mal pou byen, jiskaske gwo tristès antre nan nanm mwen.

13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,

Men pou mwen menm, lè yo te malad, rad mwen te vin twal sak; Mwen te imilye nanm mwen nan fè jèn, epi lapriyè m te kontinye retounen nan kè m.

14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.

Mwen te ale toupatou konsi se te zanmi mwen, oswa frè mwen. Mwen te koube ak gwo tristès, tankou yon moun ta fè dèy pou manman li.

15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;

Men moman ke m te chape tonbe a, yo te rejwi, e te reyini yo ansanm. San ke mwen pa menm konnen, agresè sa yo te rasanble kont mwen. Yo t ap chire m san rete.

16 for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.

Kon giyon vilgè, yo te fè konsi yo ta mòde m ak dan yo.

17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.

SENYÈ, jiskilè Ou va kontinye gade bagay sa a konsa? Sove nanm mwen kont ravaj yo, Sèl lavi mwen genyen kont lyon yo.

18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.

Mwen va bay Ou remèsiman nan gran asanble a. Mwen va bay Ou glwa pami yon gran foul.

19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

Pa kite (sila) ki lènmi m san koz yo, rejwi sou mwen. Ni pa kite (sila) ki rayi mwen san koz yo, fè kout zye sou mwen.

20 Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;

Paske yo pa pale lapè, men yo divize pawòl nan twonpe (sila) ki kalm nan peyi yo.

21 de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«

Yo te ouvri bouch yo laj kont mwen. Yo te di: “Men li, men li, zye nou te wè l!”

22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Ou te wè sa, O SENYÈ, pa rete an silans O SENYÈ, pa rete lwen m.

23 rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,

Reveye Ou! Reveye Ou pou dwa m ak koz mwen, Bondye mwen ak SENYÈ mwen.

24 døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig

Jije mwen, O SENYÈ, Bondye mwen an, selon dwati Ou. Pa kite yo rejwi sou mwen.

25 Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«

Pa kite yo di nan kè yo: “Men konsa, men sa nou pi pito a!” Pa kite yo di: “Nou gen tan fin vale li nèt!”

26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.

Kite (sila) ki rejwi nan gwo twoub mwen yo wont. Kite (sila) ki leve yo menm sou mwen yo vin abiye ak wont avèk imilyasyon.

27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«

Kite (sila) ki vle wè kòz dwat mwen yo rele avèk jwa e rejwi. Kite yo di tout tan: “Leve SENYÈ a wo, Li ki pran plezi lè sèvitè li byen reyisi.”

28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.

Konsa, lang mwen va deklare ladwati Ou avèk lwanj Ou tout lajounen.