Salme 34

1 Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.

Av David, då han gjorde seg galen hjå Abimelek, so han jaga honom av, og han gjekk burt. Eg vil lova Herren alle tider, hans pris skal stendigt vera i min munn.

2 Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund;

Mi sjæl skal rosa seg av Herren; dei spaklyndte skal høyra det og gleda seg.

3 min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

Lova Herren storleg med meg, og lat oss saman upphøgja hans namn!

4 Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!

Eg søkte Herren, og han svara meg og fria meg frå alle mine rædslor.

5 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.

Dei som skoda upp til honom, lyste av gleda, og deira andlit turvte aldri blygjast.

6 Se hen til ham og straal af Glæde, eders Aasyn skal ikke beskæmmes.

Her er ein arming som ropa, og Herren høyrde og frelste honom frå alle hans trengslor.

7 Her er en arm, der raabte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.

Herrens englar lægrar seg rundt ikring deim som ottast honom, og han friar deim ut.

8 HERRENS Engel slaar Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

Smaka og sjå at Herren er god! Sæl er den mann som flyr til honom.

9 Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider paa ham!

Ottast Herren, de hans heilage, for inkje vantar dei som ottast honom.

10 Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.

Unge løvor lid naud og svelt, men dei som søkjer Herren, deim vantar det inkje godt.

11 Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.

Kom born, høyr meg! Eg vil læra dykk otte for Herren.

12 Kom hid, Børnlille, og hør paa mig, jeg vil lære jer HERRENS Frygt.

Kven er den mann som hev lyst til liv, som ynskjer seg dagar til å sjå lukka?

13 Om nogen attraar Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

Vakta di tunga frå det som vondt er, og lippor for svikfull tale!

14 saa var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

Vik burt frå det vonde og gjer det gode, søk fred og far etter honom!

15 hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.

Herrens augo er vende til dei rettferdige, og hans øyro til deira rop.

16 paa retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Raab;

Herrens åsyn er imot deim som gjer vondt, til å rydja ut deira minne frå jordi.

17 Mod dem, der gør ondt, er HERRENS Aasyn for at slette deres Minde af Jorden;

Hine ropar, og Herren høyrer og friar deim ut or alle deira trengslor.

18 naar de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.

Herren er nær hjå deim som hev eit sundbrote hjarta, og frelser deim som hev ei hugsprengd ånd.

19 HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Aand er brudt.

Mange ulukkor kjem yver den rettferdige, men Herren friar honom ut or deim alle.

20 Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;

Herren tek vare på alle hans bein, ikkje eitt av deim vert brote.

21 han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.

Ulukka drep den ugudlege, og dei som hatar den rettferdige, vert saka.

22 Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige. HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider paa ham, skal bøde.

Herren løyser ut deira sjæl som tener honom, og av dei som flyr til honom, vert ingen saka.