< Salme 33 >

1 Jubler i HERREN, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;
Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
2 lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;
Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
3 en ny Sang synge I ham, leg lifligt paa Strenge til Jubelraab!
Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
4 Thi sandt er HERRENS Ord, og al hans Gerning er trofast;
Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.
5 han elsker Retfærd og Ret, af HERRENS Miskundhed er Jorden fuld.
Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
6 Ved HERRENS Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Aande.
Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.
7 Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forraadskamre.
Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.
8 Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;
Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!
9 thi han talede, saa skete det, han bød, saa stod det der.
Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.
10 HERREN kuldkasted Folkenes Raad, gjorde Folkeslags Tanker til intet;
Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.
11 HERRENS Raad staar fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
12 Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!
Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
13 HERREN skuer fra Himlen, ser paa alle Menneskens Børn;
Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
14 fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor paa Jorden;
Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
15 han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.
Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
16 Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;
En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
17 til Frelse slaar Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.
Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
18 Men HERRENS Øje ser til gudfrygtige, til dem, der haaber paa Naaden,
Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
19 for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.
for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
20 Paa HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;
Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21 thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler paa hans hellige Navn.
Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22 Din Miskundhed være over os, HERRE, saa som vi haaber paa dig.
Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!

< Salme 33 >