< Salme 33 >
1 Jubler i HERREN, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;
Nangcae katoeng kaminawk, Angraeng ah anghoe oh: katoeng kaminawk loe saphawhaih laasak han krak.
2 lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;
Toenghaih hoiah Angraeng to pakoeh oh: aqui hato kaom katoeng tamoi kruek hoiah anih to pakoeh oh.
3 en ny Sang synge I ham, leg lifligt paa Strenge til Jubelraab!
Anih khaeah laa kangtha to sah oh; mongkah uenghaih hoiah kanawm ah anih to pakoeh oh.
4 Thi sandt er HERRENS Ord, og al hans Gerning er trofast;
Angraeng ih lok loe toeng; anih ih toknawk boih loe toenghaih hoiah ni sak.
5 han elsker Retfærd og Ret, af HERRENS Miskundhed er Jorden fuld.
Anih loe toenghaih hoiah khokhan moe, kamsoem ah lokcaekhaih to a koeh, long loe Angraeng hoihaih hoiah koi.
6 Ved HERRENS Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Aande.
Vannawk loe Angraeng ih lok hoiah sak moe, van ah kaom hmuennawk boih doeh a pakha thung ih takhi hoiah ni a sak.
7 Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forraadskamre.
Anih mah tuipui ih tuinawk to nawnto acuu moe, kathuk tuipui doeh pakhuenghaih ahmuen ah a suek.
8 Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;
Long boih mah Angraeng to zii o nasoe: long kaminawk boih mah anih to khingza o nasoe.
9 thi han talede, saa skete det, han bød, saa stod det der.
Tipongah tih nahaeloe anih loe thuih baktiah angcoengsak; a paek ih lok baktiah ohsak.
10 HERREN kuldkasted Folkenes Raad, gjorde Folkeslags Tanker til intet;
Sithaw panoek ai kaminawk lokramhaih to anih mah paro pae: kaminawk atimhaih doeh a phraek pae.
11 HERRENS Raad staar fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
Angraeng khokhanhaih loe dungzan khoek to cak, a poekhaih loe angzo han koi caanawk khoek to om poe tih.
12 Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!
Angmah ih qawktoep hanah a qoih ih kaminawk hoi Sithaw loe Angraeng ni, tiah tapom acaengnawk loe tahamhoih o.
13 HERREN skuer fra Himlen, ser paa alle Menneskens Børn;
Angraeng mah van hoi khet tathuk naah, kaminawk to hnuk boih.
14 fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor paa Jorden;
A ohhaih ahmuen hoiah khet naah, long ah kaom hmuennawk to panoek boih.
15 han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.
Angraeng mah kami boih hanah poekhaih palungthin to paek; nihcae mah sak ih hmuennawk Angraeng mah panoek boih.
16 Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;
Kawbaktih siangpahrang doeh kanoih parai misatuh kaminawk mah pahlong ai: thacak kami doeh thacakhaih mah loisak ai.
17 til Frelse slaar Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.
Hrang mah ngancuemhaih paek thai ai: a thacakhaih mah mi doeh pahlong thai ai.
18 Men HERRENS Øje ser til gudfrygtige, til dem, der haaber paa Naaden,
Khenah, Angraeng ih mik loe angmah zithaih tawn kami, a palungnathaih oep kaminawk nuiah oh;
19 for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.
duekhaih thung hoiah nihcae ih pakhra to anih mah pahlong moe, khokhaa naah nihcae hingsak hanah a khetzawn.
20 Paa HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;
Aicae hinghaih mah Angraeng to zing: anih loe aicae bomkung hoi angvaenhaih aphaw ah oh.
21 thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler paa hans hellige Navn.
Kaciim anih ih ahmin to a oep o pongah, aicae ih palungthin loe anih ah anghoehaih a tawnh o.
22 Din Miskundhed være over os, HERRE, saa som vi haaber paa dig.
Aw Angraeng, nang kang oep o baktih toengah, na palungnathaih kaicae nuiah om nasoe.