Salme 32

1 Af David. En Maskil. Salig den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult;

2 saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Svig.

3 Mine Ben svandt hen, saa længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

4 thi din Haand laa tungt paa mig baade Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Somrens Tørke. (Sela)

5 Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde: »Mine Overtrædelser vil jeg bekende for HERREN!« Da tilgav du mig min Syndeskyld. (Sela)

6 Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke naa.

7 Du er mit Skjul, du frier mig af Trængsel, med Frelsesjubel omgiver du mig. (Sela)

8 Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gaa, jeg vil raade dig ved at fæste mit Øje paa dig.

9 Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, naar de ikke vil komme til dig.

10 Den gudløses Smerter er mange, men den, der stoler paa HERREN, omgiver han med Naade.

11 Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!