Salme 31

1 Til Sangmesteren. En Salme af David. HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

MAIN, i liki komui, kom kotin ieian ia, pwe i ender namenokala kokolata; dore kin ia la duen omui pun.

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Kapaikidi don ia karon ar akan, madan jauaja ia! Kom kotin wiala ai paipalap rojon, o kele pa i, pwen jauaja ia!

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

Pwe komui ai paip, o ai kel. Kom kotin kalua ia pweki mar omui.

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Kom kotin api ia jan nan injar, me re wiai on ia, pwe komui kele pa i.

5 i din Haand befaler jeg min Aand. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,

I kakaliki on komui nen i; kom kotin dore ia la, komui Main Kot melel.

6 du hader dem, der holder paa Løgneguder. Men jeg, jeg stoler paa HERREN,

I juedeki me kin kaporoporeki dikedik en ani mal akan, a i liki Ieowa.

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet paa min Sjælekvide.

I pan pereperen o polauleki omui kalanan, pwe komui me kotin mani ai luet, o kotin kupura nen i ni anjau apwal.

8 Du gav mig ikke i Fjendens Haand, men skaffede Rum for min Fod.

O re der mueid on ai imwintiti, ren kaloe ia di. Kom kotin kajone na i kat nan waja jalatok.

9 Vær mig naadig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Ieowa, kom kotin maki on ia, pwe i majak; maj ai juedelar ki ai mamauk, pil dueta nen I o pali war ai.

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Pwe maur i luet kilar ai injenjued, o ai par akan malaulaular ki ai janejan, ai kelail tikitikelar pweki dip ai, o kokon aikna luetalar.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig paa Gaden, flygter for mig.

Ai imwintiti kan karoj lalaue ia, o i wialar kanamenok pan men imp ai kan, o kamajak pan jau i kan; me kilan ia nani al o, kin tanwei jan ia.

12 Som en død er jeg gaaet dem af Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

Aramaj monoke ia lar dueta me melar amen; nai rajon dal eu me mor pajan.

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, naar de holder Raad imod mig, pønser paa at tage mit Liv.

Pwe i roner duen me toto kin pujerokion ia; men kamajak kapil ia pena; re kin kapun pena duen nai, pwen kae ia la.

14 Men, HERRE, jeg stoler paa dig; jeg siger: Du er min Gud,

A I kin kaporoporeki komui Main, I ap inda: Komui ta ai Kot!

15 mine Tider er i din Haand. Red mig fra Fjenders Haand, fra dem, der forfølger mig,

Ai anjau mi nan lim omui, dore ai jan nan pa en ai imwintiti kan o jan me kin pakipaki ia.

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Kamarainki japwilim omui ladu jilan omui, dore ia ki omui, dore ia ki omui kalanan.

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg raaber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Main, kom der kotin mueid on, i en joredi; pwe i likwiri won komui. Me japun kan en joredi, pwe irail en nenenla nan wajan mela. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Kil en au en me likam akan mi nenenla, irail, me lalaue me pun kan ni laumaum, o aklapalap, o kaurur.

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider paa dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Meid laud omui kalanan, me kom kotin nekinekid on me Ian komui kan, o me kom kin kajale on ir, me liki komui janjal mon aramaj akan.

20 Du skjuler dem i dit Aasyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Kom kin kotin karir ir ala re omui jan karoj, me kailon kin ir, kom kin kadupal ir edi jan mon lo akamai.

21 Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Kapina on Ieowa, me kotin kalanan laud on ia nan kanim teneten eu.

22 Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.

Pwe ni ai peikajal i indindar: I lokidokilar jan mon jilan ar. Ari jo, kom kotin ereki nil en ai nidinid, ni ai potoan wer wiwer on komui.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Komail japwilim a jaraui kan karoj, pok on Ieowa! Ieowa kin kotin jinjila me pojon akan, ap depuk on ir melel, me akla palap akan.

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier paa HERREN!

Komail karoj me kaporo poreki Ieowa, en kelail o der majak!