Salme 31

1 Til Sangmesteren. En Salme af David. HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

MAING, i liki komui, kom kotin ieiang ia, pwe i ender namenokala kokolata; dore kin ia la duen omui pung.

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Kapaikidi dong ia karong ar akan, madang sauasa ia! Kom kotin wiala ai paipalap roson, o kele pa i, pwen sauasa ia!

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

Pwe komui ai paip, o ai kel. Kom kotin kalua ia pweki mar omui.

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Kom kotin api ia sang nan insar, me re wiai ong ia, pwe komui kele pa i.

5 i din Haand befaler jeg min Aand. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,

I kakaliki ong komui ngen i; kom kotin dore ia la, komui Maing Kot melel.

6 du hader dem, der holder paa Løgneguder. Men jeg, jeg stoler paa HERREN,

I suedeki me kin kaporoporeki dikedik en ani mal akan, a i liki Ieowa.

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet paa min Sjælekvide.

I pan pereperen o polauleki omui kalangan, pwe komui me kotin mangi ai luet, o kotin kupura ngen i ni ansau apwal.

8 Du gav mig ikke i Fjendens Haand, men skaffede Rum for min Fod.

O re der mueid ong ai imwintiti, ren kaloe ia di. Kom kotin kasone nä i kat nan wasa salatok.

9 Vær mig naadig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Ieowa, kom kotin maki ong ia, pwe i masak; mas ai suedelar ki ai mamauk, pil dueta ngen i o pali war ai.

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Pwe maur i luet kilar ai insensued, o ai par akan malaulaular ki ai sangesang, ai kelail tikitikelar pweki dip ai, o kokon ai kan luetalar.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig paa Gaden, flygter for mig.

Ai imwintiti kan karos lalaue ia, o i wialar kanamenok pan men imp ai kan, o kamasak pan sau i kan; me kilang ia nani al o, kin tangwei sang ia.

12 Som en død er jeg gaaet dem af Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

Aramas monoke ia lar dueta me melar amen; ngai rasong dal eu, me mor pasang.

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, naar de holder Raad imod mig, pønser paa at tage mit Liv.

Pwe i ronger duen me toto kin puserokiong ia; men kamasak kapil ia pena; re kin kapung pena duen ngai, pwen kame ia la.

14 Men, HERRE, jeg stoler paa dig; jeg siger: Du er min Gud,

A i kin kaporoporeki komui Maing, i ap inda: Komui ta ai Kot!

15 mine Tider er i din Haand. Red mig fra Fjenders Haand, fra dem, der forfølger mig,

Ai ansau mi nan lim omui, dore ia sang nan pa en ai imwintiti kan o sang me kin pakipaki ia.

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Kamarainiki sapwilim omui ladu silang omui, dore ia ki omui, dore ia ki omui kalangan.

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg raaber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Maing, kom der kotin mueid ong, i en soredi; pwe i likwiri wong komui. Me sapung kan en soredi, pwe irail en nenenla nan wasan mela. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Kil en au en me likam akan en nenenla, irail, me lalaue me pung kan ni laumaum, o aklapalap, o kaurur.

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider paa dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Meid laud omui kalangan, me kom kotin nekinekid ong me lan komui kan, o me kom kin kasale ong ir, me liki komui sansal mon aramas akan.

20 Du skjuler dem i dit Aasyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Kom kin kotin karir ir ala re omui sang karos, me kailong kin ir; kom kin kadupal ir edi sang mon lo akamai.

21 Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Kapinga ong Ieowa, me kotin kalangan laud ong ia nan kanim tengeteng eu.

22 Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.

Pwe ni ai peikasal i indindar: I lokidokilar sang mon silang ar. Ari so, kom kotin ereki ngil en ai ngidingid, ni ai potoan werwiwer ong komui.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Komail sapwilim a saraui kan karos, pok ong Ieowa! Ieowa kin kotin sinsila me poson akan, ap depuk ong ir melel, me aklapalap akan.

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier paa HERREN!

Komail karos me kaporoporeki Ieowa, en kelail o der masak!