Salme 31

1 Til Sangmesteren. En Salme af David. HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

Yon Sòm David Nan Ou menm, SENYÈ, mwen kache. Pa janm kite mwen vin wont. Nan ladwati Ou, delivre mwen.

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Panche zòrèy W bò kote mwen. Delivre mwen byen vit. Devni pou mwen wòch ki ban m fòs, yon sitadèl ki pou sove m.

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

Paske Ou se wòch mwen ak sitadèl mwen, konsa, pou koz a non Ou, Ou va gide mwen.

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Ou va rale m sòti nan filè ke yo te prepare an sekrè pou mwen an, paske se Ou ki fòs mwen.

5 i din Haand befaler jeg min Aand. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,

Nan men Ou, mwen mete lespri mwen. Ou te rachte m, O SENYÈ, Bondye verite a.

6 du hader dem, der holder paa Løgneguder. Men jeg, jeg stoler paa HERREN,

Mwen rayi (sila) ki fè rega a fo zidòl yo, men nan Bondye, mwen mete konfyans mwen.

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet paa min Sjælekvide.

Mwen va rejwi e fè kè kontan nan lanmou dous Ou, akoz Ou te wè soufrans mwen. Ou te wè soufrans a nanm mwen.

8 Du gav mig ikke i Fjendens Haand, men skaffede Rum for min Fod.

Ou pa t lage mwen nan men a lènmi an. Ou te mete pye mwen nan yon kote byen laj.

9 Vær mig naadig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Fè m gras, O SENYÈ, paske mwen nan gwo twoub. Zye m ak kò m ak nanm mwen; tout fin gate nèt akoz doulè m.

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Paske lavi m fin pase nèt ak gwo doulè m, ane mwen yo avèk soupi. Fòs mwen fin ale akoz inikite m. Kò mwen fin epwize.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig paa Gaden, flygter for mig.

Akoz tout advèsè mwen yo, mwen te devni yon objè abominab, sitou a vwazen mwen yo, e yon objè laperèz a (sila) ki rekonèt mwen yo. (Sila) ki wè m nan lari yo sove ale devan m.

12 Som en død er jeg gaaet dem af Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

Mwen fin bliye tankou yon moun mouri, disparèt nan panse moun. Mwen tankou yon veso ki fin kraze.

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, naar de holder Raad imod mig, pønser paa at tage mit Liv.

Paske mwen konn tande kout lang anpil moun, laperèz toupatou. Yo pran konsèy ansanm kont mwen. Yo te fè konplo pou rache lavi m.

14 Men, HERRE, jeg stoler paa dig; jeg siger: Du er min Gud,

Men pou mwen, mwen mete konfyans nan Ou, O SENYÈ. Mwen di: “Se Ou menm ki Bondye mwen”.

15 mine Tider er i din Haand. Red mig fra Fjenders Haand, fra dem, der forfølger mig,

Moman mwen yo nan men Ou. Delivre mwen nan men a lènmi mwen yo, avèk (sila) ki pèsekite mwen yo.

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Fè limyè figi Ou vin parèt sou sèvitè Ou a. Sove mwen nan lanmou dous Ou a.

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg raaber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Pa kite mwen fè wont, O SENYÈ, paske se Ou ke m rele. (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

Kite lèv ki manti yo sispann, (sila) yo ka p pale ak awogans kont moun dwat yo, k ap fè ògèy pou desann moun.

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider paa dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Men a la gran, bonte ke Ou te konsève pou (sila) ki krent Ou yo, ke Ou te fòje pou (sila) ki kache nan Ou yo, devan fis a lòm yo!

20 Du skjuler dem i dit Aasyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Ou kache yo nan kote sekrè a prezans Ou, kont tout manèv a lòm. Ou konsève yo an sekrè nan yon pwotèj kont konplo a tout lang lèzòm.

21 Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Beni se SENYÈ a, paske li te fè mèvèy a lanmou dous Li a anvè mwen nan yon vil byen fò.

22 Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.

Pou mwen, mwen te di ak kè sote mwen: “Mwen koupe retire nèt devan zye Ou”. Sepandan, Ou te tande vwa a siplikasyon mwen yo lè m te kriye a Ou menm.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

O renmen SENYÈ a, nou tout, moun fidèl yo! SENYÈ a toujou prezève moun fidèl yo, e bay pwòp rekonpans a (sila) ki plen ògèy yo.

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier paa HERREN!

Kenbe fèm e kite kè ou pran kouraj, nou tout ki mete espwa nan SENYÈ a.