< Salme 30 >
1 En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David. HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;
2 HERRE min Gud, jeg raabte til dig, og du helbredte mig.
3 Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. (Sheol )
4 Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
5 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Naade; om Aftenen gæster os Graad, om Morgenen Frydesang.
6 Jeg tænkte i min Tryghed: »Jeg rokkes aldrig i Evighed!«
7 HERRE, i Naade havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Aasyn, jeg blev forfærdet.
8 Jeg raabte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
9 »Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, raabe din Trofasthed ud?
10 HERRE, hør og vær naadig, HERRE, kom mig til Hjælp!«
11 Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,
12 at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!