Salme 30
1 En Salme. En Sang ved Husets Indvielse. Af David. HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;
En Psalm, till att sjunga om Davids hus vigning. Jag prisar dig, Herre: ty du hafver upphöjt mig, och låter icke mina fiendar glädja sig öfver mig.
2 HERRE min Gud, jeg raabte til dig, og du helbredte mig.
Herre min Gud, då jag ropade till dig, gjorde du mig helbregda.
Herre, du hafver fört mina själ utu helvetet; du hafver behållit mig lefvande, der de i helvetet foro. (Sheol h7585)
4 Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
I Helige, lofsjunger Herranom, och tacker i hans helga högtid.
5 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Naade; om Aftenen gæster os Graad, om Morgenen Frydesang.
Ty hans vrede varar ett ögnablick, och han hafver lust till lif; om aftonen varar gråten, men om morgonen glädjen.
6 Jeg tænkte i min Tryghed: »Jeg rokkes aldrig i Evighed!«
Men jag sade, då mig väl gick: Jag skall aldrig omkull ligga.
7 HERRE, i Naade havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Aasyn, jeg blev forfærdet.
Ty du, Herre, hafver igenom din goda vilja gjort mitt berg starkt; men då du bortdolde ditt ansigte, förskräcktes jag.
8 Jeg raabte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
Jag vill, Herre, ropa till dig; Herran vill jag bedja.
9 »Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, raabe din Trofasthed ud?
Hvad nytta är i mitt blod, när jag död är? Månn ock stoftet tacka dig, och förkunna dina trohet?
10 HERRE, hør og vær naadig, HERRE, kom mig til Hjælp!«
Hör, Herre, och var mig nådelig; Herre, var min hjelpare.
11 Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,
Du hafver förvandlat mig min klagan uti fröjd; du hafver afklädt mig min säck, och omgjordat mig med glädje;
12 at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!
På det min ära skall lofsjunga dig, och icke tyst varda. Herre, min Gud, jag vill dig tacka i evighet.
