< Salme 3 >

1 En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom.
Dāvida dziesma, kad tas bēga no sava dēla Absaloma. Ak Kungs! cik daudz manu pretinieku! Daudz, kas ceļas pret mani
2 HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
Daudz saka uz manu dvēseli: tai pestīšanas nav pie Dieva.(Sela.)
3 mange, som siger om min Sjæl: »Der er ingen Frelse for ham hos Gud!« (Sela)
Bet Tu, Kungs, esi par bruņām ap mani, mana godība un kas paceļ manu galvu.
4 Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
Es piesaucu To Kungu ar savu balsi, un Viņš mani paklausa no Sava svētā kalna. (Sela)
5 Jeg raaber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
Es apgūlos un aizmigu, un atmodos, jo Tas Kungs mani uztur
6 Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.
Es nebīstos no daudz tūkstošiem ļaužu, kas visapkārt pret mani stājās.
7 Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
Celies, Kungs, glābi mani, mans Dievs, jo Tu visiem maniem ienaidniekiem siti vaigā, Tu bezdievīgiem salauzi zobus.
8 Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du paa Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
Pie Tā Kunga ir pestīšana! Tava svētība pār Taviem ļaudīm! (Sela)

< Salme 3 >