Salme 27

1 Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

Ra Anumzamo'a nagri tavi mani'neno, nagu'vazi ne' mani'neankina, nagra na'anku korora hugahue? Ra Anumzamo'a nagrira hankave vihuni'a mani'neanki'na, na'anku nagra nahirahikura hugahue?

2 Naar onde kommer imod mig for at æde mit Kød, saa snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

Hanki havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'zama nazeri haviza hunaku erava'o nehanageno, ha' vahe'nimo'za nahenaku egahazanagi, ana vahe'mo'za traka hu'za masegahaze.

3 Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

Rama'a sondia vahe kerafamo'za nahenaku kafo eme ante'za navazagi kagigahazanagi, nagra korora osugahue. Ha' vahenimo'za hara agafa hu'za eme hunantegahazanagi, Ra Anumzamofonku amuhara hugahue.

4 Om eet har jeg bedet HERREN, det attraar jeg: alle mine Dage at bo i HERRENS Hus for at skue HERRENS Livsalighed og grunde i hans Tempel.

Ra Anumzamofona mago zanku antahigesue, Knare nagrira natresanigena kasefa'ma hu'nama manisnua kna'afina, Agri nompina manivava nehu'na, knare avu'ava'a nege'na, musena hunente'na Agri mono nompi mani'nena kama naverima hanigura kegahue.

5 Thi han gemmer mig i sin Hytte paa Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op paa en Klippe.

Hanki hazenke zama esania knafina, Agra'a navre franekino, Agra'a seli mono nompi navre frakigahie. Ana nehuno navresga huno onagamu'a have agofetu nantesige'na knare hu'na manigahue.

6 Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

Anama hanige'na nagri'ma nazeri kagi'naza ha' vaheni'a naza hanige'na hara huzmagetenerena, ranke hu'na musenkase nehu'na, Ra Anumzamofo mono nompina ofa kresramna vugahue. Ana nehu'na zavena ahe'na zagamera Ra Anumzamofontega hugahue.

7 HERRE, hør mit Raab, vær naadig og svar mig!

Ra Anumzamoka naza huogu'ma kagritegama nunamuma nehanugenka, kasunku hunantenka nunamuni'a antahinamio.

8 Jeg mindes, du sagde: »Søg mit Aasyn!« Dit Aasyn søger jeg, HERRE;

Nagu'amo'a agritega nunamu hunka agriku hako huno hige'na, nagra Ra Anumzamokarega nunamuna nehue.

9 skjul ikke dit Aasyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

Ra Anumzamoka kamefira hunaminka kavugosa rukrahera nehunka, eri'za vahekamo'na krimpa aheonanto. Na'ankure kagra ko'ma nagu'vazinka e'nana Anumza mani'nananki, kamefira hunaminka onatrenka, nagu'vazinka nazahuo.

10 Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

Nenfa'ene nenrera'enena zanamefira hunamigaha'anagi, Ra Anumzamo'a navareno kegava hunantegahie.

11 Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

Ra Anumzamoka Kagra'a kavukvara rempi hunamio. Ha' vaheni'amo'za kafonte'za mani'nazanki, kegava hunantenka navrenka knare huno fatgo hu'nea kantera vuo.

12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udaander Vold, staar frem imod mig.

Nagrira natrege'na ha' vahe'nimofo zamazampina va'nenkeno zamagri'ma zamavesi'niaza hu'za nazeri havizana osiho. Na'ankure ana vahe'mo'za nagrira havige hunante'za e'za nazeri koro nehaze.

13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENS Godhed i de levendes Land —

Tamagerfa hu'na namentintima huana, henka'a Ra Anumzamofo knare'zana, nagrama mani'nama vanua knafina kegahue.

14 Bi paa HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi paa HERREN!

Ra Anumzamofonku avega antenka mani'nenka, oti hankavetinenka atregeno kagu'amo'a hankave enerisnigenka, Ra Anumzamo'ma kazama hanigu akohenka mani'nenka aveganto.