Salme 27

1 Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

Ni Yahweh ti silaw ken salakanko; siasino ti pagbutngak? Ni Yahweh ti kamang ti biagko; siasino ti pagamakak?

2 Naar onde kommer imod mig for at æde mit Kød, saa snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

Idi immasideg kaniak dagiti managdakdakes a mangalun-on iti lasagko, naitibkol ken napasag dagiti mangsupsupiat kaniak ken dagiti kabusorko.

3 Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

Uray no agkampo ti armada a maibusor kaniak, saanto nga agbuteng ti pusok; uray no rumsua ti gubat a maibusor kaniak, uray no kasta agtalinaedak a natalged.

4 Om eet har jeg bedet HERREN, det attraar jeg: alle mine Dage at bo i HERRENS Hus for at skue HERRENS Livsalighed og grunde i hans Tempel.

Maysa a banag a dinawatko kenni Yahweh, ket sapulekto dayta: nga agnaedak koma iti balay ni Yahweh iti amin nga aldaw iti panagbiagko, tapno makitak ti kinaimnas ni Yahweh ken tapno utobek ti maipanggep kenkuana iti templona.

5 Thi han gemmer mig i sin Hytte paa Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op paa en Klippe.

Ta iti aldaw ti riribuk linongannak iti kalapawna; iti abbong ti toldana ilemmengnak. Ipangatonakto iti rabaw ti bato!

6 Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

Ket maipangatonto ti ulok iti ngatoen dagiti kabusorko nga adda iti aglawlawko, ket mangidatonakto iti daton ti panagragrag-o iti toldana! Agkantaak ken mangaramidak kadagiti kankanta para kenni Yahweh!

7 HERRE, hør mit Raab, vær naadig og svar mig!

Denggem, O Yahweh, ti timekko no umawagak! Maasika kaniak ket sungbatannak!

8 Jeg mindes, du sagde: »Søg mit Aasyn!« Dit Aasyn søger jeg, HERRE;

Kuna ti pusok maipapan kenka, “Sapulem ti rupana!” Sapulek ti rupam, O Yahweh!

9 skjul ikke dit Aasyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

Saanmo nga ilemmeng ti rupam kaniak; saanmo a dangran daytoy adipenmo iti unget! Sika idi ti katulongak; saannak a baybay-an wenno panawan, Dios ti salakanko!

10 Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

Uray no ti amak ken inak ket baybay-andak, ni Yahweh awatennak.

11 Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

Isurom kaniak ti dalanmo, O Yahweh! Iturongnak iti nasimpa a dalan gapu kadagiti kabusorko.

12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udaander Vold, staar frem imod mig.

Saannak nga iyawat kadagiti tarigagay dagiti kabusorko, ta timmakder dagiti palso a saksi a maibusor kaniak, ket iyesngawda ti kinaranggas!

13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENS Godhed i de levendes Land —

Anianto ngatan ti mapasamak kaniak no saanko a pinati a makitak ti kinaimbag ni Yahweh iti daga dagiti sibibiag?

14 Bi paa HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi paa HERREN!

Agtalekka kenni Yahweh; pumigsaka, pakiredem ti pusom! Agtalekka kenni Yahweh!