< Salme 27 >
1 Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?
Thaburi ya Daudi Jehova nĩwe ũtheri wakwa na ũhonokio wakwa; ingĩgĩĩtigĩra ũ? Jehova nĩwe kĩĩhitho kĩa muoyo wakwa; ingĩkĩmakio nũũ?
2 Naar onde kommer imod mig for at æde mit Kød, saa snubler og falder de, Uvenner og Fjender!
Rĩrĩa andũ arĩa ooru manjũkĩrĩra nĩguo matambuure nyama cia mwĩrĩ wakwa, o acio thũ ciakwa na arĩa marĩ muku na niĩ maatharĩkĩra-rĩ, marĩhĩngagwo makagũa.
3 Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.
O na mbũtũ cia ita ingĩndigiicĩria, ngoro yakwa ndĩngĩĩtigĩra; o na ingĩũkĩrĩrwo nĩ ita, ndingĩgĩa na nganja.
4 Om eet har jeg bedet HERREN, det attraar jeg: alle mine Dage at bo i HERRENS Hus for at skue HERRENS Livsalighed og grunde i hans Tempel.
Ndĩ o ũndũ ũmwe njũũragia harĩ Jehova, na noguo thingataga: atĩ njikarage nyũmba ya Jehova matukũ mothe ma muoyo wakwa, ndĩĩonagĩre wega wa Jehova, na nduĩragie kĩrĩra ndĩ thĩinĩ wa hekarũ yake.
5 Thi han gemmer mig i sin Hytte paa Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op paa en Klippe.
Nĩgũkorwo mũthenya wa thĩĩna-rĩ, akaangitĩra ndĩ hau gĩikaro-inĩ gĩake; nĩakahitha kĩĩgunyĩ-inĩ kĩa hema yake, na andũgamie igũrũ wa rwaro rwa ihiga.
6 Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.
Hĩndĩ ĩyo mũtwe wakwa nĩũkambarario igũrũ wa thũ iria iithiũrũrũkĩirie; nĩngaruta igongona ngĩanagĩrĩra na gĩkeno ndĩ hema-inĩ yake; nĩngainĩra Jehova na ndĩmũgooce.
7 HERRE, hør mit Raab, vær naadig og svar mig!
Wee Jehova, igua mũgambo wakwa rĩrĩa ndagũkaĩra; njiguagĩra tha na ũnjĩtĩkage.
8 Jeg mindes, du sagde: »Søg mit Aasyn!« Dit Aasyn søger jeg, HERRE;
Ha ũhoro waku, ngoro yakwa yugaga atĩrĩ, “Rongoria ũthiũ wake!” Na niĩ ngoiga atĩrĩ, Wee Jehova, ũthiũ waku nĩguo ndĩ rongoragia.
9 skjul ikke dit Aasyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!
Ndũkaahithe ũthiũ waku, tiga kũingata ndungata yaku na marakara; Wee nĩwe ũtũũrĩte ũndeithagia. Ndũkandege kana ũndiganĩrie, Wee Ngai Mũhonokia wakwa.
10 Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.
O na baba na maitũ mangĩndiganĩria, Jehova nĩakanyamũkĩra.
11 Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;
Wee Jehova nyonagĩrĩria njĩra yaku, na ũngeragĩrie njĩra ĩrĩa nũngarũ, nĩ ũndũ wa thũ ciakwa.
12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udaander Vold, staar frem imod mig.
Ndũkaneane kũrĩ arĩa marĩ muku na niĩ, nĩgũkorwo aira a maheeni nĩmanjũkĩrĩire, makaheeha mĩheehũ ya kũnjĩka ũũru.
13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENS Godhed i de levendes Land —
Niĩ nĩnjĩtĩkĩtie ũũ: atĩ nĩngeyonera wega wa Jehova ndĩ bũrũri wa arĩa marĩ muoyo.
14 Bi paa HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi paa HERREN!
Eterera o Jehova: gĩa na hinya na ũũmĩrĩrie ngoro, na weterere Jehova.