Salme 27

1 Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

To Dauid. The Lord is my liytnyng, and myn helthe; whom schal Y drede? The Lord is defendere of my lijf; for whom schal Y tremble?

2 Naar onde kommer imod mig for at æde mit Kød, saa snubler og falder de, Uvenner og Fjender!

The while noiful men neiyen on me; for to ete my fleischis. Myn enemyes, that trobliden me; thei weren maad sijk and felden doun.

3 Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

Thouy castels stonden togidere ayens me; myn herte schal not drede. Thouy batel risith ayens me; in this thing Y schal haue hope.

4 Om eet har jeg bedet HERREN, det attraar jeg: alle mine Dage at bo i HERRENS Hus for at skue HERRENS Livsalighed og grunde i hans Tempel.

I axide of the Lord o thing; Y schal seke this thing; that Y dwelle in the hows of the Lord alle the daies of my lijf. That Y se the wille of the Lord; and that Y visite his temple.

5 Thi han gemmer mig i sin Hytte paa Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op paa en Klippe.

For he hidde me in his tabernacle in the dai of yuelis; he defendide me in the hid place of his tabernacle.

6 Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.

He enhaunside me in a stoon; and now he enhaunside myn heed ouer myn enemyes. I cumpasside, and offride in his tabernacle a sacrifice of criyng; Y schal synge, and Y schal seie salm to the Lord.

7 HERRE, hør mit Raab, vær naadig og svar mig!

Lord, here thou my vois, bi which Y criede to thee; haue thou merci on me, and here me.

8 Jeg mindes, du sagde: »Søg mit Aasyn!« Dit Aasyn søger jeg, HERRE;

Myn herte seide to thee, My face souyte thee; Lord, Y schal seke eft thi face.

9 skjul ikke dit Aasyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!

Turne thou not awei thi face fro me; bouwe thou not awei in ire fro thi seruaunt. Lord, be thou myn helpere, forsake thou not me; and, God, myn helthe, dispise thou not me.

10 Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.

For my fadir and my modir han forsake me; but the Lord hath take me.

11 Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;

Lord, sette thou a lawe to me in thi weie; and dresse thou me in thi path for myn enemyes.

12 giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udaander Vold, staar frem imod mig.

Bitake thou not me in to the soules of hem, that troblen me; for wickid witnessis han rise ayens me, and wickydnesse liede to it silf.

13 Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENS Godhed i de levendes Land —

I bileue to see the goodis of the Lord; in the lond of `hem that lyuen.

14 Bi paa HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi paa HERREN!

Abide thou the Lord, do thou manli; and thin herte be coumfortid, and suffre thou the Lord.