< Salme 26 >
1 Af David. Skaf mig Ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler paa HERREN uden at vakle.
David ih Saam laa. Aw Angraeng, toenghaih ka pazui pongah, ka toenghaih baktiah lok takroek ah: Angraeng to ka oep pongah, kam thaek mak ai.
2 Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
Aw Angraeng, ka poekhaih hoi palungthin hae khen ah loe, caek tanoek ah.
3 thi din Miskundhed staar mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
Nam lunghaih ka hmaa ah oh poe pongah, na loktang lok ah ka caeh.
4 Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
Avang ai kaminawk hoi nawnto kang hnu ai moe, angsah thaih kaminawk hoi doeh nawnto ka caeh vai ai.
5 Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
Kasae sah kaminawk amkhuenghaih to ka panuet, kasae kaminawk hoi nawnto kang hnu mak ai.
6 Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
Aw Angraeng, zaehaih om ai ah ban kam saeh moe, na hmaicam to ka ven han:
7 for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
anghoehaih lok to ka thuih moe, anghmang thok na toksakhaihnawk boih to ka thuih han.
8 HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
Aw Angraeng, na im ohhaih ahmuen, na lensawk amtuenghaih ahmuen to ka koeh.
9 Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
Ka pakhra hae kazae kaminawk hoi nawnto suem hmah loe, ka hinghaih doeh athii anghae kaminawk hoi nawnto suem hmah:
10 i hvis Hænder er Skændselsdaad, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
nihcae ih ban loe kasae sakhaih kop o moe, a bantang bannawk loe bokhaih hmuen hoiah koi.
11 Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig naadig!
Toe kai loe toenghaih loklam to pazui pongah, na krang ah loe, na tahmen ah.
12 Min Fod staar paa den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.
Ka khok hae kadue ahmuen ah angdoe ueloe, rangpui amkhuenghaih ahmuen ah Angraeng to tahamhoihaih ka paek han.