< Salme 25 >
1 Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
MAING, i kin inong iong komui.
2 min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Ai Kot, i liki komui, sauasa ia, pwe i ender sarodi, o ai imwintiti kan ender peren kida.
3 Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Pwe karos me liki komui, sota pan sarodi, a me pan muei sang komui pan sarodi.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.
Maing, kom kotin kasale ong ia al omui kan, o kotin padaki ong ia omui tiak kan;
5 Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.
Kalua ia ni omui melel o kalolekong ia! Pwe komui ta ai Kot, me kin sausa ia, ran karos, i kin auiaui komui.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.
Maing, kom kotin tamanda omui kalangan o omui kapunglol, me tapidar mon kaua.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Re der kotin kupura dip en ai tikitik o ai sopeik; a kupura ia ni ar kapunglol o kalangan! Maing Ieowa.
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Ieowa me mau o lelapok, i me a kotin padaki ong me dipan akan pon al o.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
A kin kalua pung me luet akan, o a kotin padaki ong me luet akan al a.
10 Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Al en Ieowa kan me dir en kalangan o melel ong ir, me kin kolekol a inau o masan akan.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Maing, kom kotin maki ong ia ai sapung kan me lapalap, pweki mar omui.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Is ol, me kin lan Ieowa? A pan kotin padaki ong i duen al o, me a en pilada.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.
Ngen e pan mi wasa mau o kaudaudok a pan aneki sap o.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Ieowa kompoke pan me kin lan i, a pan kotin padaki ong i duen a inau.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Mas ai kin ariri Ieowa ansau karos, pwe a pan kotin lapwada nä i kat sang nan insar.
16 Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.
Kom kotin masan dong ia o maki ong ia, pwe ngai sapoupou o luet.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Masak en mongiong i lalaudalar; kotin kalua ia sang nan ai apwal akan!
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Kom kotin mangi ai luet o ai kankangeranger, o kotin maki ong ia dip ai kan karos!
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Kom kotin mangi duen ai imwintiti kan, pwe re me toto, o re kin kailong kin ia ni ar aklapalap.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.
Kom kotin sinsila ai maur o dore ia la, kom kotin apwali ia, pwe i der namenokala, pwe i kin liki komui.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.
Melel o pung en sinsila ia, pwe i auiaui komui.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Maing Kot, kom kotin dorela Israel sang nan ar apwal akan karos!