Salme 25
1 Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
Zabbuli ya Dawudi. Eri ggwe, Ayi Mukama, gye ndeeta okusaba kwange.
2 min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Neesiga ggwe, Ayi Mukama, tondeka kuswala mu maaso g’abalabe bange. Tobaganya kumpangula.
3 Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Ddala ddala abakwesiga tebaajulirirenga, naye ab’enkwe baliswazibwa.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.
Njigiriza nga bwe nnaakolanga, Ayi Mukama, ondage amakubo go mwe nnaatambuliranga.
5 Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.
Onjigirizenga okunywerera ku mazima go, era onkulemberenga mu byonna; kubanga ggwe Katonda, ow’obulokozi bwange era essuubi lyange liri mu ggwe olunaku lwonna.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.
Jjukira, Ayi Mukama, okusaasira kwo okunene, n’okwagala kwo okungi, kubanga byava dda.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Tojjukira bibi byange n’obujeemu bwange eby’omu buvubuka bwange. Onzijukire, Ayi Mukama, ng’okwagala kwo gye ndi bwe kuli, kubanga oli mulungi.
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Mukama mulungi, era wa mazima, noolwekyo ayigiriza aboonoonyi ekkubo lye.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Abawombeefu abaluŋŋamya mu kkubo ettuufu n’abayigiriza ekkubo lye.
10 Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Amakubo ga Mukama gonna gajjudde okwagala n’amazima eri abo abagondera endagaano ye n’ebiragiro bye.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Olw’erinnya lyo, Ayi Mukama, onsonyiwe ebibi byange, kubanga bingi.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Omuntu wa ngeri ki atya Katonda? Oyo gw’anaayigirizanga okukwata ekkubo lye yamulondera.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.
Obulamu bwe bunajjuzibwanga emikisa gya Katonda, era bazzukulu be ensi eriba yaabwe.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Mikwano gya Mukama be bo abamugondera; anaababikkuliranga ekyama eky’endagaano ye.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Ntunuulira Mukama buli kiseera, kubanga yekka y’anzigya mu kabi.
16 Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.
Nkyukira, Ayi Mukama, onkwatirwe ekisa, kubanga nsigadde bw’omu, era ndi munafu.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Obuyinike bweyongedde mu mutima gwange; mponya okweraliikirira kwange.
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Tunuulira ennaku endiko, weetegereze obulumi bwange; onzigyeko ebibi byange byonna.
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Laba abalabe bange nga bwe beeyongedde obungi n’okunkyawa kwe bankyawamu!
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.
Labiriranga obulamu bwange, obamponye; tondekanga mu buswavu, kubanga ggwe kiddukiro kyange.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.
Amazima n’obulongoofu bindabirirenga, essubi lyange liri mu ggwe.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Nunula Isirayiri, Ayi Katonda, omuwonye emitawaana gye gyonna.
