Salme 25
1 Af David. HERRE, jeg løfter min Sjæl til dig,
Kathutkung: Devit Oe BAWIPA nang koe ka ratoum.
2 min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
Oe ka Cathut nang teh na kâuep dawkvah, Kayanae koe na phat sak hanh, ka tarannaw ni na tâ hanh naseh.
3 Nej, ingen som bier paa dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Nang na karingnaw teh kayak awh mahoeh. Hatei, nang taran hanlah a hue karangnaw teh a kaya awh han.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE, lær mig dine Stier.
Oe, BAWIPA na lamthung hah na cangkhai nateh na panuek sak haw.
5 Led mig paa din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig paa dig.
Nang teh kaie rungngangnae lah na o dawkvah na lawkkatang boiboe lah hringnae teh na cangkhai haw. Amon hoi kanîloum ditouh nang hah na kâuep han.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Naade, den er jo fra Evighed af.
Oe BAWIPA yampa hoi ka lathueng vah na la kamnue sak e lungpatawnae, pahrennae teh pahnim hanh.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Ka naw nah ka yonnae hoi ka payonnae teh na ngaithoum haw, kacakpounge na lungmanae hoi na hawinae kecu dawk kai teh na pahnim hanh Bawipa.
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
BAWIPA teh a lan teh ahawi. Tamikayonnaw ni a dawn e lamthungnaw hai a cangkhai.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
A lungthin kârahnoum e teh lam kalan dawk a hrawi teh angnae hno hah a cangkhai.
10 Alle HERRENS Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
A lawkkam hoi kâlawk katarawinaw teh lungpatawnae hoi a hrawi teh yuemkamculah a ceikhai.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Oe, Cathut ka yonnae teh banghloi kalen nakunghai na min lahoi na ngaithoum haw.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
BAWIPA kâlawk ka tarawi e teh a dawn hane lamthung a panue han.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd faa Landet i Eje.
Lungnem lahoi na o vaiteh na canaw teh hete ram dawkvah phu kanepcalah kho a sak awh han.
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
BAWIPA e kâlawk katarawinaw e hui lah ao teh a lawkkam teh a cangkhai awh.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
BAWIPA teh kâuep yungyoe, hatdawvak tangkam dawk hoi ka khoh hah a rasa han.
16 Vend dig til mig og vær mig naadig, thi jeg er ene og arm.
Oe, BAWIPA kai koe lah kangvawi nateh na pahren haw, bangdawk tetpawiteh ka o a ru teh ka thayung abaw.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Ka lung reithainae naw pueng teh na panue patetlah ka runae pueng koehoi na rungngang haw.
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Ka reithainae puenghoi ka khangnae naw pueng hah, na pouk pouh teh, ka yonnae naw pueng teh na ngaithoum haw.
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Ka tarannaw apap e hoi, kai puenghoi na hmuhma awh e hah pouk haw.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider paa dig, lad mig ikke beskæmmes.
Ka hringnae ring nateh na rungngang haw. Hloutnae hmu ka ngai dawkvah nang teh na pâtam. Yeiraipo hoi na awm sak hanh.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier paa dig, HERRE.
Nang teh na kâuep dawkvah ka hawinae hoi laithoehoehnae ni na la ngue lawi seh.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Oe, BAWIPA Isarelnaw runae koehoi rungngang haw.
